Pædagogisk leder til selvejende institution - Børnehuset Bøgeskov
Er du lederen, der kan sætte et helt hus i bevægelse?
Vi søger en leder med format, mod og faglig tyngde - en, der kan sætte tydelig retning, bygge et stærkt fagligt fællesskab og skabe en kultur, som trækker Fredericias bedste pædagoger til.
Børnehuset Bøgeskov er en selvejende institution med hjerte, lokale rødder og et oprigtigt ønske om at være et sted, hvor børn trives og vokser - og hvor dét at gå på arbejde betyder noget.
Vi er klar til næste kapitel, og det kapitel begynder med den rette leder - Skal det være dig?
Det er her du træder ind
Du overtager en institution med engagerede medarbejdere og en aktiv bestyrelse, som vil noget. Her er både varme, vilje og stort potentiale - og nu er det tid til at samle kræfterne, give det retning og tage det næste skridt.
Din opgave er ikke blot at drive en børnehave. Din opgave er at lede en forandring - en der udfordrer og samler, og som sætter barnet i centrum gennem stærke professionelle fællesskaber.
Hvem er du?
Du er sandsynligvis uddannet pædagog med solide ledelseskompetencer og erfaring fra dagtilbudsområdet. Men mere end dit CV er vi optagede af, hvad du bringer med dig af menneskesyn, ledelsestilgang og faglig overbevisning. Vi tror på, at god ledelse skabes gennem relationer, tydelig kommunikation og en involverende tilgang.
Vi søger en leder, der
- Er tydelig og nærværende, og kan sætte retning og skabe følgeskab - også når det er svært
- Har stærk pædagogisk faglighed og forstår, hvad der skal til for at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn
- Kan løfte medarbejdere både fagligt og motivationsmæssigt gennem høje forventninger og oprigtig interesse for den enkelte
- Bygger kultur bevidst og ved, at en sund arbejdskultur ikke opstår af sig selv, men gennem daglige handlinger og fælles ansvar
- Arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og kan omsætte pædagogisk teori til levende hverdagspraksis
- Er tryg i forandringer og ikke bange for at stille krav – både til sig selv og til andre
- Ser bestyrelsen som en strategisk partner og trives i tæt samarbejde med engagerede forældre og lokalsamfund.
Hvad kan du forvente?
Her får du en reel mulighed for at sætte dit præg. Du træder ind i en institution med karakter, stærke værdier og et stort potentiale.
Du får:
- Stor frihed til at forme den pædagogiske profil og institutionens kultur
- En aktiv og engageret bestyrelse, der vil samarbejde og bidrager med perspektiver, værdier og fælles ejerskab
- Medarbejdere, der brænder for det pædagogisk arbejde og ønsker en leder, der understøtter faglighed og trivsel
- Et ambitiøst fælles mål: at blive en af Fredericias mest attraktive arbejdspladser for pædagoger – og et af byens bedste steder for børn.
Ledelse og bestyrelse
Som selvejende institution er samspillet mellem leder og bestyrelse centralt. Bestyrelsen består af engagerede forældre- og medarbejderrepræsentanter og spiller en aktiv rolle i den overordnede strategi og institutionens retning.
Vi lægger vægt på klare roller og åben dialog. Lederen har ansvaret for den daglige pædagogiske og organisatoriske drift, mens bestyrelsen bidrager med perspektiver, værdier og strategisk retning. Du skal trives i dette samspil og se det som en styrke i dit ledelsesrum - ikke en begrænsning.
Om Børnehuset Bøgeskov
Børnehuset Bøgeskov er en selvejende daginstitution med vuggestue og børnehave beliggende i naturskønne omgivelser i den nordlige del af Fredericia. Vi har ca. 73 børn og 17 ansatte fordelt på fem stuer.
Naturen spiller en central rolle i børnenes hverdag, hvor friluftsliv, skovhytte og nærvær er en naturlig del af pædagogikken. Vi samarbejder med FDF om skovhytten, som danner base for vores udegruppe.
Vi arbejder målrettet med at styrke pædagogisk praksis, tydelig organisering og struktur, trivsel og arbejdsmiljø samt udviklingen af en fælles faglig retning - og vi søger nu en leder, der kan være med til at videreføre og udvikle dette arbejde.
Vi vil gerne vide mere om dig
I din ansøgning vil vi gerne have et indblik af, hvem du er som leder. Vi beder dig derfor forholde dig til følgende:
- Beskriv en situation, hvor du som leder har fastholdt en beslutning, der var svær eller upopulær - og hvad det krævede af dig.
- Hvad ville tre af dine tidligere medarbejdere sige om dig som leder - og hvad ville de pege på, at du kan blive endnu bedre til?
- Beskriv det læringsmiljø, du drømmer om at skabe i Bøgeskov. Hvordan ser det ud, hvad mærker man - og hvad kræver det af dig som leder at nå derhen?
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig og har lyst til at kigge forbi huset, inden du søger, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Lene Averhoff-Nielsen på 75957282.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. september 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler og sidste samtale afholdes i uge 32.
Kandidater, der inviteres til samtale, kontaktes telefonisk for aftale om et tidspunkt, der passer begge parter.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. juli 2026.