Tips til dig

Straffeattest
Den private straffeattest er den straffeattest, som du kan få om dig selv. Du kan bestille den digitalt. Det er den straffeattest, hvor der står færrest typer af lovovertrædelser, og hvor de står i kortest tid. 

Der er ingen regler om, hvad den private straffeattest må indhentes til, og du skal derfor ikke begrunde, hvorfor du bestiller en privat straffeattest. Men det kan eksempelvis være, hvis du søger nyt job.

For at bestille og modtage straffeattesten digitalt skal du have NemID og en digital postkasse (e-Boks). Er du fritaget for digital post (e-Boks), kan du stadig bestille straffeattesten digitalt, hvorefter den bliver sendt til din folkeregisteradresse.  

Her kan du indhente din straffeattest 

Børneattest
Fredericia Kommune beder om samtykke til indhentelse af en børneattest på de områder, hvor den ansatte/frivillige har mulighed for at opnår direkte kontakt med børn og unge under 15 år.

En børneattest indeholder oplysninger om domme, bøder m.v. for visse overtrædelser af terrorlovgivningen, samt overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børnepornografi, herunder:

  • Incest, samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år.
  • Blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år.
  • Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Her kan du læse mere om børneattest

Fortrinsadgang til samtale for dig, der har et handicap
Ansøgere med et handicap, kan søge offentligt opslåede stillinger med fortrinsadgang. 

Det betyder, at ansøgere, der benytter fortrinsadgangen, har ret til at komme til en ansættelsessamtale. Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling, 

Man ansættes, hvis arbejdsgiveren vurderer, at man er den bedst kvalificerede til jobbet. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte ansøgeren, der har søgt stillingen med fortrinsadgang, skal arbejdsgiveren give jobcenteret en skriftlig redegørelse for, hvorfor ansøgeren ikke ønskes ansat. Arbejdsgiver skal derudover vente med at besætte stillingen, til der er gennemført en dialog med jobcentret, hvor der forhandles om, hvorvidt ansøgeren alligevel vil kunne ansættes i stillingen.

Her kan du læse mere om fortrinsadgang for handicappede

  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk