Pædagog til specialskolen Frederiksodde Skole, Afdeling D
Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov?
På grund af øget elevtilgang søger vi en engageret og fagligt stærk pædagog til Afdeling D.
Hos os får du mulighed for at skabe udvikling gennem stærke relationer, tydelig struktur og høj pædagogisk faglighed. Vi tilbyder et stærkt tværfagligt fællesskab med et anerkendende menneskesyn, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil og være med til at gøre en forskel.
Hvem er vi?
Afdeling D er et specialpædagogisk tilbud for børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk støtte. Vores elever har forskellige kognitive og følelsesmæssige forudsætninger, og derfor arbejder vi med tydelig struktur, forudsigelighed og individuelt tilpassede læringsmiljøer.
Hos os er relationen det vigtigste arbejdsredskab. Vi arbejder målrettet med at understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, så de opnår størst mulig selvstændighed, medbestemmelse og livsduelighed.
Som pædagog bliver du en central voksen i elevernes hverdag – både i skole- og fritidsdelen. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af pædagoger, lærere, assistenter og medhjælpere, hvor vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for eleverne.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med børn og unge, der har brug for dygtige og engagerede voksne.
- Høj specialpædagogisk faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Et tæt tværprofessionelt samarbejde med forskellige faggrupper.
- Seks ugentlige forberedelsestimer til alle pædagoger.
- Løbende faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Indflydelse på indhold, struktur og metoder i det daglige arbejde.
- En arbejdsplads præget af humor, engagement og hjælpsomhed.
Vi arbejder ud fra
- KRAP og en anerkendende, ressourceorienteret tilgang.
- Tydelig struktur og visuel understøttelse.
- Elevens nærmeste udviklingszone.
- Troen på, at stærke relationer skaber udvikling.
- Frederiksodde Skoles mission om livsduelighed.
Vi søger en pædagog, der
- Er uddannet pædagog og har erfaring med eller interesse for specialområdet.
- Har blik for de små fremskridt og ved, at selv de mindste skridt kan være store sejre for den enkelte elev.
- Kan skabe tydelige, trygge og forudsigelige rammer.
- Er fagligt nysgerrig, reflekterende og udviklingsorienteret.
- Har et anerkendende menneskesyn og møder børn med respekt og nysgerrighed.
- Kan bevare roen og sin faglighed – også når situationerne bliver komplekse.
- Er robust uden at blive hård og tydelig uden at blive rigid.
- Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger.
- Har høje ambitioner på elevernes vegne og tror på deres udviklingsmuligheder.
Din ansøgning
Fortæl os gerne om dine erfaringer, dine styrker, og hvad der motiverer dig i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Bjarne Kjær Gammelgaard på 41 73 18 70.
Send gerne en sms, og du bliver du ringet op hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid i både skole- og fritidsdel mellem kl. 06.30 og 17.00.
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler i uge 34.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
14. juli 2026.