Pædagog til Erritsø Fællesskole, afdeling Krogsager
Vi søger en dygtig og engageret pædagog til vores klub Basen, med opstart 1. juni 2026.
Som pædagog i klubben vil du blive en del af en større personalegruppe, i form af daglige kolleger i klubben og SFO og lærerpersonalet, og have ansvar for at skabe en indholdsrig og tryg atmosfære for børnene, hvor de kan slappe af efter skole og deltage i forskellige aktiviteter.
Du vil træde ind i et fritidsmiljø, hvor du er aktiv sammen med børnene og understøtter børnene i at danne relationer, og byde ind med bl.a. specifikke kompetencer, støtte og vejledning til børn og observationer i skolen i form af to voksentimer. Du vil både i klubben og skolen arbejde tæt sammen med det øvrige personale om at skabe et positivt og støttende læringsmiljø for vores fælles børn.
Vi søger en pædagog, som
- brænder for at give børn et godt fritidstilbud
- kan arbejde med trivselsarbejde og KRAP eller andre metoder
- kan arbejde med demokrati og dannelsesarbejde i børnehøjde
- har erfaring med klubarbejde
- har humor og deler sin arbejdsglæde
- interesserer sig for bevægelsesaktiviteter, udeliv og innovative processer.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer.
- En arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige, åbne og vægter det gode samarbejde og medinddragelse højt.
- Timer i fritid og i skole.
- Tværfagligt arbejde i teams.
- Et distrikt med værdier, børnesyn og fælles læringssyn.
Krogsager er en 2-sporet folkeskole med ca. 380 elever fra 0. til 6. klassetrin. I vores fritidstilbud går der ca. 300 børn i alderen 6–12 år. Vi har en SFO-afdeling som er tilknyttet skolens indskoling 0.-2. klasse og vi har en klubafdeling, som er tilknyttet skolens mellemtrin 3.-6. klasse. Vi arbejder med selvstyrende teams både i skole og i fritidstilbuddet. Vi er optaget af, at børn og unge får gode relationer og udvikler kompetencer, der ruster dem til fremtidens samfund.
Du vil primært skulle arbejde i skolens mellemtrin og i vores klubtilbud for 3.-6. klasse inklusiv en aftenklub. Vi er et samlet fritidstilbud, så der vil være feriepasninger og der kan være dage med timer i SFO.
Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk fritidsleder Inge Bundsgaard, 4199 4846, inge.bundsgaard@fredericia.dk
Du kan orientere dig på skolens hjemmeside: https://erritsoe.aula.dk/
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast stilling på 32 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 6.30 eller 8.00 til 17.00, med en ugentlig aftenklub til kl. 20.45. Derudover vil der nogle gange om året forekomme mødeaktivitet og arrangementer efter kl. 17.00.
Tiltrædelse 1. juni 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 21. april 2026 mellem kl. 15.30-18.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
16. april 2026.