Pædagog og pædagogmedhjælper til Børnehaven Kløverløkken
Vi søger en vikar for vores dygtige medhjælper, som skal på orlov i et år for at læse videre – samt en pædagog til en fast stilling. Begge stillinger er på fuldtid med ønsket opstart den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Om os
Kløverløkken er en flexinstitution med ca. 90 børn i alderen 0 til 6 år. Vi er fordelt på fem grupper, tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Som udgangspunkt vil du få din daglige gang i en af børnehavegrupperne, men det er vigtigt for os, at du har lyst og mod til at arbejde med alle vores aldersgrupper.
Kløverløkken er en del af Ullerup Bæk Distriktet, hvor vi samarbejder på tvær af institutionerne, når det giver mening. Blandt andet afholder vi fælles personalemøder et par gange om året med fagligt indhold.
I Fredericia Kommune arbejder pædagogerne ud fra årsnorm, hvilket betyder, at der er afsat tid af til forberedelse.
Kløverløkken er en profilinstitution med særligt fokus på ”kultur og dannelse” som vi arbejder med gennem vores pædagogiske læreplan. Derudover har vi stort fokus på natur, sprog og musik. Vi arbejder målrettet med Fredericia Kommunes fire pejlemærker: sprog, matematisk opmærksomhed, fremtidens kompetencer og trivsel, der integreres i vores pædagogiske praksis.
Vi er en multikulturel institution, hvilket giver mange spændende oplevelser og lærerige udfordringer i samarbejdet omkring børnene, hvor forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere.
Vi har mange samarbejdsflader, bl.a. med de øvrige institutioner i distriktet, PPR, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og kulturinstitutioner i lokalområdet.
Du vil få kollegaer med mange års erfaring i arbejdet med børn og familier, og de vil støtte og hjælpe dig i hverdagen. Derudover vil den pædagogiske leder tilbyde faglig sparring og løbende guidning.
Vi kan i Kløverløkken tilbyde et miljø, hvor
- Vi vægter det gode arbejdsmiljø og anerkendende kultur.
- Vi har fokus på voksen/barn relationer, barn/barn relationer samt børnenes sociale kompetencer.
- Forældresamarbejdet prioriteres højt, da det er afgørende for børnenes trivsel og udvikling.
- Vi fokuserer konstant på at udvikle vores pædagogiske praksis, blandt andet gennem faglig sparring i personalegruppen - både i strukturerede sessioner og i hverdagen.
- Du bliver inddraget i egne opgaver og i forandringsprocesser.
- Alt pædagogisk personale får tid til andet arbejde gennem årsnorm, så fokus kan være på kerneopgaven, når man er sammen med børnene.
Vi forventer, at du
- Brænder for at gøre en forskel for børnene - hver dag.
- Møder børnene med en faglig og professionel tilgang, hvor deres perspektiv er i centrum.
- Er engageret, anerkendende og loyal over for fælles aftaler.
- Er nysgerrig og reflekterende i hverdagen med en positiv og anerkendende tilgang.
- Har stærke relationskompetencer og arbejder ud fra et børneperspektiv.
- Kan tage ledelse på børnefællesskaber.
Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere, så tøv ikke med at kontakte vores pædagogiske leder, Camilla Smedegaard Rønnow, 2569 8883. Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast pædagogstilling på 37 timer ugentligt samt en pædagogmedhjælperstilling som et års vikariat – også på 37 timer ugentligt.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansættelsessamtaler
2. juli 2025 fra kl. 16.00.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk om eftermiddagen mandag den 30. juni 2025.
Ansøgningsfrist
30. juni 2025, kl. 12.00.
02-07-2025
Kandidater, der inviteres til samtale, kontaktes telefonisk om eftermiddagen 30-06-2025
Pædagogiske leder
Camilla Smedegaard Rønnow
2569 8883