Lærer til indskolingen på Erritsø Fællesskole, afd. Højmosen
Højmosen søger en dygtig og engageret lærer til fagene dansk, musik og andre skolefag i indskolingen. Højmosen er en tryg og lille skole med 270 glade og livlige elever fra 0.- 6. klasse. Vi har dygtige kolleger, der tager godt imod dig og giver god sparring.
Erritsø Fællesskole er en dynamisk og udviklingsorienteret skole, som er meget optaget af at præstere en god, spændende og lærerig undervisning til gavn for alle elever. Skolen arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor ord som trivsel, omsorg, respekt og ansvar er naturlige for alle.
Skolen er placeret på tre matrikler: Bygaden, Højmosen og Krogsager, og har ca. 1000 elever fordelt på 2 - 4 spor fra 0. årgang til 9. årgang samt 100 engagerede og fleksible medarbejdere. Desuden har vi en skolefritidsordning med over 300 elever.
Vi forventer, at
- Du er stærk i relationer og er god til at arbejde reflekterende, anerkendende og inkluderende, men kan også rumme børn med udfordrende adfærd.
- Du er fleksibel og omstillingsparat, kan arbejde tæt med kolleger og kan se mulighederne i at arbejde i et selvstyrende team.
- Du er nysgerrig og motiverende og tør tage en udfordring op. Du er tydelig i din kommunikation i forhold til børn, kolleger og ledelse.
- Du kan klare en krævende arbejdsdag med mange udfordringer og alligevel bevare roen og overblikket i et mangesidet krydsfelt og være en god rollemodel.
- Du evner som lærer at omsætte ideer til handling og organisere arbejdet samvittighedsfuldt.
- Du er nærværende, lyttende og anvender og forstår humor.
Vi tilbyder
- Gode udviklingsmuligheder - personligt og fagligt
- Engagerede og udviklingsorienterede kolleger
- Glade og nysgerrige elever
- En positiv og interesseret forældrekreds
- Velfungerende teamsamarbejde
- Fleksibel arbejdstid.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Lisa Mikkelsen, 5224 2100.
Se vores video her: https://www.youtube.com/watch?v=tG94U92gJBI&t=23s
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse snarest muligt
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af, at en børneattest uden anmærkninger.
Ansættelsessamtaler
Samtaler afholdes 24. november 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
16. november 2026.
24/11/2026
Afdelingsskoleleder Lisa Mikkelsen
5224 2100