Jobformidler til Job og Udvikling – Jobcenter Fredericia
Vil du være med til at styrke fremtidens beskæftigelsesindsats i Fredericia Kommune?
I Fredericia Kommune sætter vi ambitiøse mål for vores beskæftigelsesindsats!
Vi tror på den enkelte borgers ressourcer og på, at alle kan bidrage og finde en plads på arbejdsmarkedet. Derfor investerer vi nu - og i de kommende år - yderligere i vores indsatser på beskæftigelsesområdet.
Vil du med på holdet og få en unik mulighed for, sammen med kommunens borgere og virksomheder, at styrke udviklingen? Så læs opslaget herunder og send en ansøgning!
Jobcenter Fredericia
Jobcenter Fredericia er i en spændende udvikling. Vi har fokus på mål og effekter for mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt pga. sygdom eller en længere manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
For at styrke indsatsen investerer vi derfor yderligere og søger en jobformidler til følgende stilling:
Jobformidler til Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år (vikariat på 1,5 år)
For stillingen gælder, at du skal være fleksibel og åben for at arbejde med andre målgrupper, hvis behovet ændrer sig.
Dine arbejdsopgaver som jobformidler
Din primære opgave som jobformidler er at hjælpe de ledige i enten job eller uddannelse med afsæt i virksomhedernes aktuelle behov for arbejdskraft.
Det vil sige, at du skal:
- Rådgive borgere om jobsøgning ved at anvende motiverende, jobrettede metoder og redskaber samt støtte dem i at udarbejde et søgbart Jobnet-CV. Du skal desuden formidle viden om konkrete job- og uddannelsesmuligheder og lave jobmatch
- Planlægge, iværksætte og følge op på indsatser og aftaler sammen med borger og arbejdsgiver
- Forstå og fortolke lovgivningen - herunder hvordan denne anvendes i praksis, vejlede om ret og pligt samt træffe afgørelser og besvare klager
- Sikre rettidig arbejdsplanlægning og fremdrift i indsatsen
- Mødeledelse i dialogen med borger, arbejdsgiver og tværfaglige møder
- Sikre et tilstrækkeligt og fagligt kvalificeret dokumentationsgrundlag
- Etablere, bevare og udbygge samarbejdet med andre forvaltningsgrene, når der er behov for det.
Dine kompetencer
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan dokumentere erfaring med sagsbehandling indenfor beskæftigelsesområdet:
- Du har erfaring med Jobcenterets tilbudsvifte og den relevante lovgivning ift. den ledige samt vidende om udviklingen på det lokale arbejdsmarked
- Du har erfaring med i jobsøgningsmetoder og brug af rekrutteringskanaler
- Du kan udfordre eksisterende jobsøgningsstrategier konstruktivt og skabe arbejde med motivation og håndtering af modstand ift. brancheskift
- Du er god til at synliggøre, hvilke kompetencer, der pt. præger de ledige overfor virksomhedskonsulenterne.
Vi forventer desuden, at du
- er udadvendt, serviceminded og kan udvise handlekraft i dialogen med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
- har gode kommunikative evner, let ved samarbejde og er god til at finde kreative løsninger - både ved egen kraft, men også sammen med kollegaer og borgere
- evner at holde fokus på, at borgeren er aktør i eget liv med eget ansvar – og at du tror på borgernes kompetencer og på, at der er job til alle
- er selvsikker og selvstændig i opgaveløsningen og på egen hånd kan prioritere dine opgaver
- er en god teamplayer og ved, at vi først er i mål, når teamet er i mål - og at du kan bidrage aktivt og positivt til at fastholde det gode arbejdsmiljø
- er omstillingsparat og et positivt syn på at være i en organisation under løbende forandring.
Vi tilbyder
Du bliver del af en spændende, udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger. Vores gode arbejdsmiljø er præget af humor, høj arbejdsmoral og stor arbejdsglæde.
Vi tilbyder desuden:
- En arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse i praksis er reglen frem for undtagelsen – med høj grad af tillid og frihed under ansvar
- Synlig ledelse tæt på den daglige drift
- En arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også det tværfaglige
- En stilling, der er udfordrende og med mulighed for at kombinere dine faglige kompetencer med dit kreative sind i et team med innovativ tilgang og et højt kvalitetsniveau.
Ansøgning - del din motivation med en videohilsen (frivilligt)
Vi modtager gerne en videohilsen sammen med dit ansøgningsmateriale, hvor du har mulighed for at uddybe din motivation for rollen som jobformidler hos os – det er selvfølgelig helt frivilligt.
Vil du vide mere
Kontakt:
Faglig koordinator Dyma Ingelise Skjønneman, 50919 546 i ugerne 27-28-29.
Afdelingsleder Malena Matras Thusanth, 2279 5773 i uge 30.
Faglig koordinator Anna Monberg Feenstra, 6192 3286 i ugerne 31-32.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Der er tale om én vikarstilling på fuld tid i 1,5 år.
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. august 2025.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
12. august 2025.
19-08-2025
Faglig koordinator
Dyma Ingelise Skjønneman,
50919546 i ugerne 27-28-29
Afdelingsleder
Malena Matras Thusanth,
22795773 i uge 30
Faglig koordinator
Anna Monberg Feenstra
61923286 i ugerne 31-32