Engageret og fagligt stærk engelsklærer til Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden
Brænder du for engelsk, og kan du inspirere unge mennesker til at bruge sproget aktivt og nysgerrigt i mødet med verden?
På Erritsø Fællesskole søger vi en dygtig engelsklærer til vores udskoling. Vi leder efter en lærer, der har engelsk som et stærkt fagligt ståsted, og som kan skabe undervisning, der udvikler elevernes sproglige kompetencer, kulturelle forståelse og lyst til at kommunikere på engelsk.
Vi ønsker en lærer, der kan gøre engelsk levende gennem varieret og engagerende undervisning, og som ser mulighederne i at koble faget til elevernes hverdag, interesser og fremtid.
Om stillingen
Det er en forudsætning, at du kan undervise i engelsk på højt fagligt niveau. Har du også undervisningskompetencer inden for matematik, naturfag eller andre relevante fag, er det en fordel, men ikke et krav.
I stillingen indgår undervisning i engelsk, kontaktlærerfunktion og et lokalt valgfag, hvor du selv kan sætte dit præg på indhold. Dine øvrige undervisningsfag sammensættes ud fra dine kompetencer og skolens behov.
Du bliver en del af vores udskolingsafdeling, hvor vi arbejder i selvstyrende og samarbejdende teams. Her er fokus på høj faglighed, trivsel og fælles ansvar for elevernes læring og udvikling.
Vi søger en lærer, der
- har stærke faglige kompetencer i engelsk og en tydelig passion for faget
- kan skabe motiverende undervisning, hvor eleverne tør bruge sproget aktivt
- har ambitioner på elevernes vegne og tror på, at alle kan udvikle sig fagligt
- arbejder relationsstærkt og møder eleverne med tydelighed, anerkendelse og høje forventninger
- kan samarbejde tæt med kolleger om udvikling af undervisning og læringsmiljøer
- er nysgerrig på egen praksis og ønsker fortsat faglig udvikling
- bidrager positivt til fællesskabet og den gode kultur på skolen.
Vi tilbyder
- Muligheden for at sætte dit præg på udviklingen af engelskfaget i udskolingen.
- Dygtige og engagerede kolleger med fokus på samarbejde og fælles løsninger.
- En skole med høje ambitioner for både faglighed og trivsel.
- En mentorordning, der sikrer en god opstart.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En engageret ledelse i øjenhøjde.
- Egen arbejdsplads og gode fysiske rammer.
- En hverdag præget af humor, fællesskab og stor tillid.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsskoleleder Jeanette Olsen, 2445 6192, jeanette.olsen@fredericia.dk eller afdelingsleder Bo Dyrbjerg, 2286 4944, bo.dyrbjerg@fredericia.dk.
Send gerne en sms, så du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og opleve skolen – vi viser den frem med stolthed.
Læs mere på vores hjemmeside: https://erritsoe.aula.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Vi opfordrer derfor interesserede ansøgere til at sende deres ansøgning hurtigst muligt. De sidste samtaler afholdes 8. juli 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
2. juli 2026.
Løbende til og med den 8. juli 2026
Afdelingsskoleleder
Jeanette Olsen
2445 6192
jeanette.olsen@fredericia.dk eller
Afdelingsleder
Bo Dyrbjerg
2286 4944
bo.dyrbjerg@fredericia.dk.