Dansklærer til Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden – med mulighed for læsevejlederfunktion
Vil du være med til at styrke elevernes læselyst, sprog og faglige udvikling på en af Fredericias største skoler?
Vi søger en engageret dansklærer til vores udskoling på afdeling Bygaden, som rummer 7.-9. klasse.
Har du en uddannelse som læsevejleder – eller har du interesse for læsevejledning og lyst til at udvikle dig i rollen – er det en stor fordel. Vi ser gerne, at vores kommende kollega på sigt får en central rolle i skolens arbejde med læsning og literacy, men det vigtigste er, at du er en dygtig og engageret dansklærer.
Hos os får du mulighed for at præge udviklingen af læseindsatsen på tværs af skolens tre afdelinger i tæt samarbejde med ledelse, kolleger og skolens øvrige vejledere.
Om stillingen
Du kan undervise i dansk og brænder for elevernes faglige, sproglige og personlige udvikling.
I stillingen indgår allerede undervisning i dansk, et lokalt valgfag og kontaktlærerfunktion. Derudover er vi åbne over for dine øvrige undervisningsfag, som sammensættes ud fra dine kompetencer og skolens behov.
Hvis du er uddannet læsevejleder eller har interesse for området, vil du få mulighed for også at indgå i skolens vejlederteam. Her kan du blandt andet være med til at:
- udvikle og kvalificere skolens læseindsats på tværs af de tre afdelinger
- understøtte arbejdet med literacy og læsning i alle fag
- sparre med lærere og ledelse om læseindsatser, ordblindhed og deltagelsesmuligheder
- bidrage til udviklingen af læselyst og læsekultur i samarbejde med kolleger og skolens bibliotek
- deltage i kommunale netværk og samarbejde med øvrige vejledere, ungdomsuddannelser og eksterne samarbejdspartnere
- være med til at sikre gode rammer for elever, der aflægger prøver på særlige vilkår.
Du bliver en del af vores udskolingsafdeling, hvor vi arbejder i selvstyrende og samarbejdende teams. Her er der fokus på høj faglighed, trivsel og fælles ansvar for elevernes læring – og hvor din faglighed og dine idéer får plads til at gøre en forskel i hverdagen.
Vi søger en lærer, der
- er uddannet lærer med linjefag i dansk
- brænder for at udvikle elevernes læse-, skrive- og sprogkompetencer
- gerne er uddannet læsevejleder – eller har interesse i at udvikle sig inden for området
- har stærke relationelle kompetencer og en grundlæggende tro på, at børn gør det bedste, de kan
- ønsker at bidrage aktivt til skolens faglige udvikling
- har mod på at tænke kreativt og finde nye veje, der styrker læring og trivsel
- har høje forventninger til både elever, kolleger og sig selv
- bidrager aktivt og positivt til fællesskabet og samarbejdet i teamet.
Om skolen
Erritsø Fællesskole er en velrenommeret distriktsskole med tre afdelinger og omkring 1.000 elever fra børnehaveklasse til 9. årgang.
Udskolingsafdelingen Bygaden rummer ca. 300 elever fordelt på 4-5 spor samt 30 engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, en kultur præget af åbenhed og humor, og vi samarbejder tæt på tværs af teams, vejledere og ledelse.
Vi tilbyder
- en spændende stilling med dansk som det primære fag
- mulighed for at få en central rolle i udviklingen af skolens læseindsats og udviklingen af danskfaget
- en skole i udvikling med fokus på både faglighed og trivsel
- stor indflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver
- en mentorordning, der sikrer en god opstart
- sparring, der understøtter din faglige og personlige udvikling
- et stærkt vejlederfællesskab og mulighed for deltagelse i kommunale netværk
- en engageret ledelse i øjenhøjde og et stærkt kollegialt fællesskab
- egen arbejdsplads og gode fysiske rammer.
Har du allerede en læsevejlederuddannelse, får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil fra første dag. Har du ikke, men er nysgerrig på området, ser vi også meget gerne din ansøgning.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsskoleleder Jeanette Olsen, 2445 6192, jeanette.olsen@fredericia.dk eller afdelingsleder Bo Dyrbjerg, 2286 4944, bo.dyrbjerg@fredericia.dk. Send gerne en sms, så du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Du er også meget velkommen til at komme forbi og opleve skolen – vi viser den frem med stolthed.
Læs mere på vores hjemmeside: https://erritsoe.aula.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
19. august 2026.
Uge 35
Afdelingsskoleleder
Jeanette Olsen
2445 6192
jeanette.olsen@fredericia.dk eller
Afdelingsleder
Bo Dyrbjerg
2286 4944
bo.dyrbjerg@fredericia.dk