Unge mellem 14 og 17 år søges til fritidsjob på plejehjemmet Rosenlunden

Bliv vores nye spirer på plejehjemmet Rosenlunden. 

Har du lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker og skabe gode stunder i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Vi søger en spire, som har lyst til at arbejde 2 gange om ugen á 2 timer. 

Du kommer blandt andet til at lave hyggelige og meningsfulde aktiviteter sammen med vores beboere, som alle har en demenssygdom. Det vigtigste er ikke, at aktiviteterne er store eller perfekte - men at du har lyst til at være nærværende, skabe glæde og møde den enkelte beboer der, hvor de er.

 Aktiviteterne kan for eksempel være:

  • synge sange og lytte til musik fra beboernes ungdom
  • male, tegne, lave kreative små projekter
  • gå små ture i haven og nyde naturen
  • hygge og kaffe, kage og en god snak
  • lav puslespil, kortspil eller andre simple spil
  • plante blomster i haven eller ordne andre små ting i haven
  • læse højt fra aviser, blade eller bøger
  • bag småkager og lave andre hyggelige køkkenaktiviteter
  • kigge på gamle billeder og tale om minder og oplevelser
  • danse, bevæge jer til musik eller lave en lille gymnastikaktivitet
  • bare være sammen - snakke, grine og skabe nærvær.

 vi søger dig, som er omsorgsfuld, tålmodig, glad og nysgerrig på mennesker. Du behøver ikke at have erfaring med demens - vi sørger for, at du bliver godt introduceret. 

Som spirer får du mulighed for at få erfaring med at arbejde på et plejehjem og samtidig være med til at skabe livskvalitet, glæde og gode øjeblikke for Vores beboere.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere?
Kontakt plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216 eller mail gitte.rasmussen@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Afholdes den 14. september 2026 om eftermiddagen.
Hvis du bliver inviteret til samtale, ringer vi dig op. Husk derfor at tage telefonen, også selvom nummeret er ukendt – det kan være os.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
8. september 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

14/09/2026

Kontaktoplysninger:

Plejehjemsleder
Gitte Lund Rasmussen
2279 9216
gitte.rasmussen@fredericia.dk  

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Ungarbejder
Jobtype: Timelønnede
Tiltrædelse: 01/10/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.