Fredericia Ungdomsskole søger to lærere og en pædagog til en ny klasse i et spændende skoletilbud. I august 2025 blev der i Fredericia Ungdomsskole etableret et nyt tilbud (7.E-9.E), som startede med én klasse til 14 elever. Til januar skal der oprettes endnu en klasse til 14 elever og i den forbindelse leder vi efter jer, der ikke kun har faglig styrke, men også den rette personlighed til at inspirere og udvikle unge mennesker. Det er en unik mulighed for at være med til at forme fremtiden for unge mennesker, der har brug for en ekstra indsats for at nå deres potentiale.
Målgruppen
Tilbuddet henvender sig til elever på 7. - 9. klassetrin, som på grund af diagnoser eller sociale, personlige eller kognitive udfordringer har brug for at gå i skole på en anden måde og i en anden ramme, end deres nuværende skole har mulighed for at tilbyde – dog uden at have behov for et 100 % specialiseret tilbud. Eleverne har et kognitivt niveau, der på sigt gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse med Specialpædagogisk Støtte (SPS).
Tilbuddet skal udover den boglige undervisning også bestå af erhvervspraktikker, samarbejde med virksomheder og etablering af fritidsjobs for eleverne, da vi ved, at det kan være motiverende for målgruppen. Du skal derfor være indstillet på at åbne verden uden for klasselokalet for eleverne. Formålet er altså at arbejde for, at de unge får så gode kort på hånden, at de kan komme videre i ordinær uddannelse eller job efter 9. eller 10. klasse.
Et skema for ugen kunne for eksempel se sådan ud:
Om Fredericia Ungdomsskole
Ungdomsskolen er organisatorisk en del af ”Unge og Uddannelse”, som blandt andet også rummer det kommunale 10. klassecenter, Jobcentrets Ungeteam, UU Fredericia, STU Fredericia, Fredericia Fritid, Team Grunduddannelse, Fritidsjobkonsulent m.fl. Samlet er vi én ungeenhed, som har tre løfter til de unge i Fredericia:
E-Klasserne og teamet omkring dem, kommer til at have base i ungemiljøet på Erritsø Fællesskole afd. Bygaden. De øvrige af ungdomsskolens tilbud er placeret på Krackes Gård centralt i Fredericia.
Tilkendegiv i ansøgningen om du søger lærer- eller pædagogstillingen og eventuelt hvilke linjefag, du besidder, hvis du søger lærerstillingen.
Vil du vide mere
Vi holder informationsmøde torsdag d. 2. oktober kl. 16-17, hvor interesserede er meget velkomne til at kigge forbi og høre mere om jobbet og e-klasserne. Mødet holdes på Erritsø Bygade 15 - gå mod ungemiljøet.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder af Fredericia Ungdomsskole Rasmus Ørnberg, 6192 7755, rasmus.andersen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om faste stillinger på fuld tid, men har du andre ønsker, så lad os tale om det.
Tiltrædelse 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 27. og tirsdag d. 28. oktober fra kl. 8.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
18. oktober 2025.
27. og den 28. oktober 2025
Afdelingsleder af Fredericia Ungdomsskole
Rasmus Ørnberg
61 92 77 55
rasmus.andersen@fredericia.dk