Teamleder til Fuglebakken og Ungebo – Familieområdet Døgn

Brænder du for faglig ledelse tæt på praksis – og vil du være med til at udvikle stærke pædagogiske indsatser hvor relationer, inddragelse og høj faglighed er i centrum?

Vi søger en engageret og tydelig teamleder, der vil sætte retning, skabe trivsel og løfte den faglige kvalitet i hverdagen. Du får ansvar for daglige ledelse på Fuglebakken og bliver samtidig en nøgleperson i opstarten og udviklingen af vores nye tilbud, Ungebo.

Vi leder efter dig, der trives tæt på praksis og motiverer medarbejdere gennem en tydelig og nærværende ledelsesstil. Du understøtter arbejdet med relationer, struktur og udvikling af den enkelte unge og arbejder aktivt for at skabe sammenhængende indsatser for unge og deres familier – i tæt samarbejde på tværs af området.

Organisatorisk placering
Stillingen er forankret i Familie og Sundhedsfremme, hvor blandt andet Familieafdelingen, Familie- og Ungdomscenteret, Sundhedsplejen og Tandplejen er samlet.

Du bliver en central del af ledelsen på døgnområdet og refererer til centerlederen for Familieområdet – Døgn. Her indgår du i et tæt samarbejde med øvrige teamledere og samarbejdspartnere, særligt på tværs af familieområdet.

Du har det direkte ledelsesansvar for Fuglebakken og Ungebo, men er samtidig en del af en samlet organisation, hvor fælles retning og samarbejde er afgørende.

Om Familieområdet – Døgn
Området rummer flere tilbud til børn og unge i udsatte positioner, herunder Nymarkshjemmet, Fuglebakken, Nymarkshuset og det nye tilbud Ungebo. På tværs af tilbuddene arbejder vi målrettet med at skabe trygge, stabile og udviklende rammer, hvor børn og unge får de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

Vores faglige fundament
Vi arbejder ud fra en neuroaffektiv tilgang med et stærkt fokus på pædagogisk relationskompetence. Det betyder, at vi møder børn og unge på deres egne præmisser og tager ansvar for relationens kvalitet. 

Tilgangen indebærer et bevidst arbejde med følelser, adfærd og udvikling med fokus på at skabe trygge og udviklende fællesskaber. Den danner grundlag for både den faglige indsats og din ledelsesopgave.

Dit ledelsesområde
Om Fuglebakken:
Fuglebakken er et børne- og ungehjem med plads til seks unge i alderen 15-22 år. Her ansat 10 faste medarbejdere samt tilkaldevikarer. Hverdagen er præget af struktur, relationsarbejde og en tydelig pædagogisk retning med fokus på at skabe en tryg og udviklende ramme for unge i udsatte positioner.

Som teamleder er du tæt på både medarbejdere og unge og har medansvar for at sikre retning, trivsel og høj faglig kvalitet i det daglige arbejde.

Om Ungebo:
Ungebo er et tilbud under opbygning, hvor unge bor i egen bolig og modtager en målrettet socialpædagogisk indsats. Indsatsen er udadgående og fleksibel og varetages af et pædagogisk team, der arbejder tæt omkring den enkelte unge.

Der er et tæt og forpligtende samarbejde med UU og beskæftigelsesområdet med fokus på at understøtte den unges uddannelse, job og selvstændige livsførelse.

Dine opgaver som teamleder
Som teamleder får du en central rolle i både drift og udvikling. Du har det daglige personaleansvar for medarbejderne på Fuglebakken og Ungebo og arbejder aktivt for at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen. Samtidig er du med til at opbygge og forme Ungebo, hvor du i tæt samarbejde med centerlederen omsætter strategiske ambitioner til praksis.

Du er en nærværende leder i hverdagen, som understøtter medarbejdernes faglige arbejde og sikrer struktur, retning og opfølgning. Derudover indgår du i det tværfaglige samarbejde og bidrager til, at indsatserne hænger sammen på tværs af organisationen.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig uddannelse og erfaring med målgruppen – gerne fra døgnområdet. Du har enten erfaring med ledelse eller et tydeligt ønske om at udvikle dig i en lederrolle.

Som person er du tydelig, nærværende og anerkendende i din ledelsesstil. Du formår at skabe tryghed og retning i en hverdag med høje følelsesmæssige krav og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Samtidig har du blik for samarbejde – både lokalt og på tværs af organisationen.

Du arbejder struktureret, tager ansvar for opgaver og processer og har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.

Aktuelle fokusområder
Et centralt fokus i stillingen er opstart og udvikling af Ungebo samt en fortsat styrkelse af inddragelsen af unge og deres familier. Der er samtidig løbende fokus på faglig udvikling og supervision af medarbejdere samt på at styrke det tværgående samarbejde – særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Vi tilbyder
En meningsfuld lederrolle tæt på praksis, hvor du får mulighed for at arbejde både med drift og udvikling. Du bliver en del af en organisation i bevægelse med høje ambitioner og et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus. Derudover tilbydes løbende lederudvikling, mulighed for efteruddannelse samt tæt sparring med centerleder og teamlederkolleger.

Vil du vide mere?
Kontakt centerleder Rasmus Steinmetz, 61923151. 
Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt,

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtale 1. juni 2026 og 2. samtale 4. juni 2026.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
25. maj 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

01/06/2026 1. samtale
04/06/2026 2. samtale

Kontaktoplysninger:

Centerleder Rasmus Steinmetz
61923151
Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Teamleder
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01/08/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.