Tandlæge til Fredericia kommunale tandpleje

Tandplejen i Fredericia er et levende arbejdsfællesskab med 36 engagerede medarbejdere i samme hus, i en ny flot fælles klinik i Fredericia Sundhedshus- Danmarks smukkest beliggende tandklinik ved kanten af Lillebælt. Tandpleje i ét hus giver mulighed for tværfaglig sparring, bedre brug af ressourcer og udvikling på fornemste vis.

Vi søger en kollega til vores velfungerende tandpleje. Det er en stilling på 28-35 timer/ uge, efter dit ønske. Arbejdstiden er fra kl. 8-15, men med mulighed for én dag til kl. 17 og én dag til kl. 13, hvis det er noget for dig.

Tandplejen varetager tandpleje for 12.000 børn og unge og godt 300 borgere i special-, social-og omsorgstandpleje.

Vi ønsker os en kollega, der 

  • har lyst og evner til at arbejde med mennesker
  • kommunikerer positivt og anerkendende
  • vægter den sundhedsfremmende tilgang
  • er fagligt engageret.            

Vi kan tilbyde

  • En spændende og afvekslende hverdag i selskab med skønne patienter og kolleger
  • Et udviklende samarbejde og sparring med dygtige kolleger i samme hus
  • En tandpleje med godt arbejdsmiljø og fornuftige ressourcer
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • En mentor, indtil du er godt på plads.

Om os
Tandplejens personale består af 11 tandlæger, tre tandplejere, 15 klinikassistenter og en klinikassistentelev. Vi vægter fællesskabet og afholder bl.a. en del fælles aktiviteter og kurser. Vi er organiseret i to teams, der hver har en teamleder, der koordinerer den daglige drift og samarbejde.

Tandlægerne har et rigtigt godt samarbejde med daglig sparring. Der afholdes hyppige tandlægemøder for kontinuerlig faglig udvikling.

Vi vægter faglighed og er stolte af at have mange faglige kompetencer ”in house”.

Her kan nævnes kirurgi, behandlinger i GA, endodonti med mikroskop, angstbehandlinger, fast protetik, mundmotorik, specialtandpleje og omsorgstandpleje mm.

Hvis du har en særlig faglig interesse, du ønsker at udvikle, er der god mulighed for det.

Tandplejen har fokus på det tværfaglige samarbejde og tidlig forebyggelse med f.eks. sundhedsplejersker og familiekonsulenter. 

Tandregulering foretages i Tandregulering Lillebælt, der drives af Middelfart og Fredericia Kommuner. Tandreguleringen befinder sig i samme hus som Tandplejen.

Vil du vide mere
Kontakt overtandlæge Helle Ron, 2840 8942.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling.

Tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist
5. januar 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

Uge 4 2026

Kontaktoplysninger:

Overtandlæge 
Helle Ron
2840 8942

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Tandlæge
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01/03/2026
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk