Vil du udelukkende have dagvagter, arbejde hver 4. weekend og være en del af et stærkt fagligt fællesskab med højt humør?
Så er det nu, du skal søge
I Distrikt City tilbyder vi rammer, hvor dit arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.
Hos os får du en grundig introduktion, stor fleksibilitet i vagtplanlægningen og stabile kolleger, der altid står klar med sparring. Du er aldrig alene med ansvaret.
Hvem er vi
Vi er et udekørende distrikt i hjertet af Fredericia med ca. 100 engagerede medarbejdere, herunder 10 sygeplejersker. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og anerkendende tilgang, hvor borgeren altid er i centrum.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af husassistenter, SSH, SSA, sygeplejersker, ergoterapeut, hjemmetræner og ernæringskonsulent. Vores sygeplejerskeplanlægger koordinerer og strukturerer dagens opgaver, så du kan fokusere på den sygeplejefaglige kvalitet og dække distriktet på tværs af vores fire teams. I distriktet har vi desuden egne videns personer inden for demens, inkontinens og hygiejne samt Nexus-superbrugere.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Jane Petersen på tlf. 2565 2361 eller via mail på jane.petersen2@fredericia.dk(Bemærk venligst, at Jane holder ferie i uge 42).
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
26. oktober 2026 mellem kl. 11.00 og 15.00.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026 kl. 12.