Strategisk Leder til Dagtilbudsområdet

Fredericia Kommune søger en distriktsinstitutionsleder til Kirstinebjergdistriktet 

Fredericia Kommune søger en leder med grundigt kendskab til 0-5 års området til at stå i spidsen for ledergruppen i Kirstinebjergdistriktet, der omfatter 9 daginstitutioner i Fredericia midt- og nordby.

Arbejdet på dagtilbudsområdet i Fredericia Kommune tager udgangspunkt i kommunens Politik for Børn, Unge og Uddannelse ”Hverdag, venskab og vindstød”, strategien ”En tryg start på livet”, Børn og lærings pejlemærker: Trivsel, Sproglig opmærksomhed, matematisk opmærksomhed og fremtidens kompetencer samt den styrkede pædagogiske læreplan. 

Det betyder blandt andet, at vi arbejder sammen for at skabe et fundament af tryghed, omsorg og fællesskaber, hvor børn trives og opdager, at de kan meget mere, end de selv – og vi voksne – tror. For når hverdagen er god, er det meste godt. 

Vi ser værdien i nærvær, omsorg, leg og deltagelse. Det er i hverdagen, at livet formes. Det er her, børnene mærker, at de hører til, og at verden er et trygt sted at være. Børn skal være en del af trygge fællesskaber og møde lyttende og engagerede voksne, som er nysgerrige sammen med dem og åbner verden for dem.

Organisatorisk indgår du i den strategiske ledelse af dagtilbudsområdet sammen med to distriktsinstitutionsleder kolleger og lederen af dagtilbudsområdet. Der er distriktsledermøde hver anden ugen samt kalenderlagte 1:1 møder med lederen af dagtilbud. Du vil ligeledes indgå i den strategiske ledergruppe på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet. 

Hvis du kan se dig selv sætte retning for og skabe udvikling sammen med de pædagogiske ledere i Kirstinebjergdistriktet med udgangspunkt i ovenstående, så er det muligvis lige netop dig, vi søger!

Vores forventning er, at du ledelsesmæssigt

  • Er stærk i både faglig og strategisk ledelse
  • Har mod til at lede – både i ledergruppen og opad i organisationen
  • Kan skabe refleksioner i ledergruppen og hos den enkelte leder
  • Har en anselig ledelseserfaring
  • At du optaget af distriktssamarbejdet med lederkollega på skoleområdet – både strategisk og kollegialt
  • Har en grunduddannelse som pædagog
  • Har en diplomuddannelse i ledelse, eller at du er godt på vej.

Vores forventning er, at du som person

  • Udstråler ro og skaber overblik
  • Er nysgerrig, lyttende og inddragende
  • Er nærværende og rummelig
  • Kan se dig selv i Fredericia Kommunes ledelses- og medarbejdergrundlag
     www.fredericia.dk/da/om-kommunen/organisation-ledelse )
  • Har en grundlæggende interesse for 0-5 års området og har lyst til at komme ud i daginstitutionerne
  • Har humor, der giver plads til grin og kreativitet.

Derudover er det vigtigt for os, at du er struktureret, en dygtig kommunikatør og relationelt stærk. Du formår at være en inspirerende leder, der udviser engagement og skaber tillid, så du fremstår som en karavanefører, der er med til at spille lederne gode.

Det er også vigtigt, at du har lyst til at indgå i samarbejdet med forældrene i distriktet, da vi har stort fokus på forældresamarbejde og tydelig kommunikation med forældrene – både i forhold til den daglige dialog, men også i de enkelte forældreråd og distriktets samlede forældrebestyrelse.

Du skal være indstillet på at blive en del af distriktsinstitutionsledergruppen og samtidig indgå i et fagligt samarbejde med ledelsesteamet på Kirstinebjergskolen, hvor størstedelen af distriktets børn fortsætter deres udvikling efter tiden i dagtilbud.

Vil du vide mere
Kontakt leder af dagtilbud og læringsmiljø Karina Vang Glud Nielsen, 6192 7727,  karina.g.nielsen@fredericia.dk eller distriktsinstitutionsleder Klavs Jensen, 2510 5407,  klavs.jensen@fredericia.dk

Du er ligeledes velkommen til at kontakte ovenstående kontaktpersoner, hvis du er interesseret i at komme på besøg og få en rundvisning i en af distriktets daginstitutioner.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. august 2025.

Ansættelsessamtaler
1. samtale afholdes 26. maj og 2. samtale 2. juni 2025.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at gennemgå en personprofil og løse en case.

Ansættelsesudvalget består af:

  • To pædagogisk leder fra Kirstinebjergdistriktet
  • Distriktsinstitutionslederne på dagtilbudsområdet
  • Formanden for forældrebestyrelsen i Kirstinebjergdistriktet
  • Lederen af dagtilbud og læringsmiljø, Fredericia Kommune
  • Chefen for Børn og Læring
  • Distriktsskolelederen fra Kirstinebjergskolen
  • En administrativ medarbejder fra Kirstinebjergdistriktet
  • En FTR fra BUPL
  • En rekrutteringskonsulent.

Ansøgningsfrist
22. maj 2025 kl. 12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

1. samtale 26-05-2025

2. samtale 02-06-2025

Kontaktoplysninger:

Leder af dagtilbud og læringsmiljø
Karina Vang Glud Nielsen
61 92 77 27
karina.g.nielsen@fredericia.dk eller 

Distriktsinstitutionsleder
Klavs Jensen
25105407
klavs.jensen@fredericia.dk 

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Distriktsinstitutionsleder
Jobtype: Lederstilling
Tiltrædelse: 01-08-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk