Stabschef til Politik og Udvikling

Fredericia Kommune søger en strategisk orienteret og retningssættende stabschef med stærke relationelle kompetencer og naturlig autoritet. Stabschefen skal kunne agere i en politisk styret organisation, hvor opgaverne er mangeartede, og hvor løsningerne ikke er givet på forhånd.

Opgaven
Du bliver chef for vores nye stab for Politik og Udvikling, som pr. 1. august 2025 omfatter Byrådssekretariatet og Kommunikation, Fællessekretariatet (Jura, Journalen, Udbud og Indkøb) samt Udvikling. Udvikling er en ny afdeling, som med et centralt strategisk udviklingsperspektiv skal understøtte udviklingen af kommunens samlede opgaveportefølje. Til hver af de tre afdelinger er knyttet en leder, der refererer til stabschefen.

Stabschefen er en nøgleaktør i kommunen, der sammen med stabschefen for HR, Økonomi og IT fast indgår i såvel direktionens dialoger med det politiske niveau som direktionsmøderne.

Desuden træder du ind i en yderst velfungerende strategisk chefgruppe, som består af direktionen og kommunens fagchefer. Den strategiske chefgruppe er afgørende i forhold til at skabe sammenhæng mellem det politiske niveau, direktionen og driften og er således bindeled opad og nedad i organisationen.  

Du skal understøtte og videreudvikle en kultur, hvor man hjælper og understøtter hinanden i opgaveløsningerne, såvel internt i staben som i samspillet med andre enheder bredt i organisationen. Staben er understøttende for kommunens decentrale enheder, og der skal være fokus på, at staben opleves som udadvendt og opmærksom på behovene i alle samarbejdsrelationer.

Samtidig skal du i forhold til opbygning af den nyetablerede stab tage initiativer til at sikre, at snitflader, procedurer og samarbejdsformer bliver udviklet og fastlagt, hvilket indebærer, at du har tæt kontakt med såvel egne medarbejdere som chefkolleger om den fremadrettede opgavevaretagelse.

Fredericia Kommune har et ledelses- og medarbejdergrundlag, som med afsæt i de tre samlende værdier – Vi gør det for Fredericia, Vi gør det i fællesskab og Vi gør det ordentligt – præger arbejdet på tværs af opgavevaretagelsen. Ligeledes er vores personalepolitik – med afsæt i de fire vigtige temaer: Et fleksibelt arbejdsliv – Et sundt arbejdsliv – En udviklende arbejdsplads – En ansvarlig arbejdsplads – en vigtig ramme for organisationens opgaveløsning.

Fredericia Kommune er en ambitiøs vækstkommune – både når det gælder befolkningsvækst og tiltrækning af nye virksomheder og arbejderpladser.  Overliggeren for indsatserne er byrådets vision med de tre overskrifter:

  • Grøn i verdensklasse
  • Unikke oplevelser hver dag
  • Børnefamiliernes førstevalg

Du kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til en række aktuelle opgaver og dagsordener i Fredericia Kommune, herunder i forhold til at:

  • Sikre koblingen mellem byrådets vision, politikuniverset og kommunens langsigtede udvikling, også når det går stærkt i hverdagen
  • Sikre ledelsesmæssigt, at arbejdsgange og procedurer fungerer til alles bedste sammen med den løbende prioritering af indsatser og opgaver – dette i samspil med kommunens øvrige ledelse med fokus på sammenhæng på tværs
  • Understøtte implementeringen af de mange reformer i de kommende år, ikke mindst i forhold til de decentrale enheder – en opgave hvor især den nye samlede udviklingsafdeling spiller en nøglerolle
  • Løbende arbejde med strategisk kommunikation, både ift. employer branding og omdømmeledelse
  • Bidrage til at sikre godt samarbejde med – og en professionel understøttelse af – byrådet, herunder også introduktion af et nyt byråd.

Samarbejdet med medarbejderne skal have høj prioritet, og der lægges stor vægt på et tæt, tillidsfuldt og involverende samarbejde i MED-systemet. Denne tilgang skal du understøtte.

Du ansættes med reference til kommunaldirektøren.

Personen
Du skal have solid ledelseserfaring fra en kommunal kontekst, besidde politisk tæft og have et indgående kendskab til vilkårene i den kommunale virksomhed og virkelighed. 

Det er desuden vigtigt, at du:

  • Kan balancere strategisk overblik og sans for detaljen
  • Har analytisk og kognitiv kapacitet til at holde mange bolde i luften på samme tid og håndtere forventninger og pres fra flere sider
  • Har stor integritet, hviler i dig selv og kan stå fast, når det kræves
  • Har en samlende og tillidsvækkende ledelsesstil, der bidrager til at skabe udvikling, resultater og arbejdsglæde i Fredericia Kommune
  • Kan prioritere og delegere opgaverne til dine ledere og medarbejdere
  • Er en stærk og tydelig kommunikator, som i et klart, enkelt og tydeligt sprog kan formidle budskaber og sikre følgeskab i organisationen
  • Har talent for at identificere og handle på dagsordener, tendenser og udvikling, som fremadrettet vil få indflydelse på staben og hele den kommunale organisation
  • Kan understøtte det politiske niveau - og samtidig på rette vis og i relevante sammenhænge udfordre - med en konstruktiv, faglig og saglig tilgang
  • Har stort kendskab til politiske sagsgange, til betjening af det politiske niveau og til udarbejdelse af dagsordener for byråd og udvalg
  • Er både empatisk og handlekraftig og i besiddelse af en velplaceret humoristisk sans
  • Har situationsfornemmelse og handler kontekstafhængig.

Du skal desuden have en positiv og konstruktiv tilgang til samspillet med ledere og medarbejdere og bidrage til at skabe positive fortællinger om Fredericia Kommune. 

Vil du vide mere
Kontakt gerne kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap, 2518 6509.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen besættes efter cheflønsaftalen og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 850.000 - 900.000 kr. årligt (eksklusive pension).

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Tiltrædelse 1. august 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtaler 17. juni 2025 og 2. samtaler 23. juni 2025.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at gennemføre en personprofil og evt. løse en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. juni 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
‏‏‎ ‎Afdeling:
Frist:
Samtaledato:

1. samtale 17-06-2025

2. samtale 23-06-2025

Kontaktoplysninger:

Kommunaldirektør
Thomas Nordborg Jaap
2518 6509

Jobkategori: Direktionen
Stillingsbetegnelse: Stabschef
Jobtype: Lederstilling
Tiltrædelse: 01-08-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk