Er du vores nye medspiller?
Har du mod på at arbejde selvstændigt.?
Er du nysgerrig og god til at danne relationer?
Er perspektivskifte en del af din naturlige tilgang til andre?
Har du humor og varme?
Så står vi måske og mangler netop dig.
Vi søger en kompetent, stabil og engageret kollega, der trives med fagligt ansvar og udvikling, og lsamtidig har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdsopgaverne.
Om udekørende team og Ældreboligerne på Ulleruphus
Ældreboligerne på Ulleruphus er en del af den selvejende institution Ulleruphus, hvor der er en tosproget kultur. Vi har både døve samt hørende beboere og medarbejdere.
Vi kræver ikke, at du har tegnsprogskompetencer før ansættelsen.
Ulleruphus består af 46 ældreboliger og 45 plejeboliger indenfor samme hus. Du vil skulle arbejde både i huset på Ulleruphus samt ude i byen ved borgere der har behov. Her står vi på sigt overfor en omorganisering, hvor temaet forventes sammenlagt med andet udekørende distrikt.
Vores personalesammensætning i ældreboligerne består af social- og sundhedspersonale, sygeplejerske, husassistenter. Vi værdsætter hinandens forskellighed og muligheden for at se tingene fra forskellige perspektiver, hvor vi har kerneopgaven i fokus ud fra de kvalitetsstandarder der ligger.
Vil du vide mere
Kontakt Afdelingsleder Christine Rømer på tlf. 22566178.
Har du lyst til at komme ud og se, hvor vi bor, er du meget velkommen. Du skal blot kontakte Christine Rømer for en aftale.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med arbejde hver 2. weekend i lige uger, hvor vi fra 2027 overgår til dialogbaseret vagtplan. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde løbende samtaler indtil d. 30. oktober.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026.