Er du vores nye medspiller?
Har du mod på at arbejde selvstændigt?
Er du nysgerrig og god til at danne relationer?
Er perspektivskifte en del af din naturlige tilgang til andre?
Har du humor og varme?
Så er det måske netop dig, vi står og mangler!
Vi søger to engagerede, kompetente og stabile kolleger, som trives med fagligt ansvar og udvikling. Kolleger med en positiv og anerkendende tilgang til arbejdsopgaverne, og hvor personligheden matcher vores.
Om Ulleruphus Plejehjem
Ulleruphus Plejehjem er en del af den selvejende institution Ulleruphus, hvor vi har en tosproget kultur med både døve og hørende beboere og medarbejdere. Vi forventer ikke at du har tegnsprogskompetencer ved ansættelsen.
Ulleruphus består af 46 ældreboliger og 45 plejeboliger indenfor samme hus. Du vil blive tilknyttet et selvstyrende team, men vi hjælper hinanden på tværs i huset.
Vores personalesammensætning er bred og består af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, husassistenter, ufaglærte, aktivitetsmedarbejdere, servicepersonale, køkkenpersonale, pedel og administrativt personale. I alt er vi 65 dedikerede kolleger på Ulleruphus, der ”går sammen”, men ikke nødvendigvis i takt. Vi værdsætter hinandens forskellighed og muligheden for at se tingene fra forskellige perspektiver.
Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Charlotte Alnor, tlf. 2551 2793 eller TR Cathe Poulsen Jensen, tlf. 4164 0319.
Du er meget velkommen til at komme forbi og se, hvor vi bor. Kontakt Cathe Poulsen Jensen for at aftale et besøg.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Vi tilbyder to stillinger på fuld tid med arbejde hver 2. weekend. Vi arbejder med dialogbaseret vagtplan.
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler løbende til og med uge 51.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
13. december 2026.
Samtaler afholdes løbende til og med uge 51
Plejehjemsleder Charlotte Alnor
Tlf. 2551 2793
TR Cathe Poulsen Jensen
Tlf. 4164 0319