Vil du være en del af en arbejdsplads med gode kolleger, humor i hverdagen og mulighed for faglig udvikling? Så læs med her!
På Øster Elkjær Plejehjem, får du en varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af en engageret kollegagruppe, hvor humor, hjælpsomhed og fællesskab fylder, og hvor der er plads til forskellighed. Vi sørger for en grundig introduktion og giver dig gode muligheder for faglig udvikling gennem relevante kurser og kompetenceudvikling.
Vi søger to nye kolleger, én til dagvagt og én til aftenvagt.
Du har hjertet på rette sted, en positiv tilgang til livet og lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens. Du har blik for det enkelte menneskes behov og møder både borgere og kolleger med respekt og anerkendelse. Du trives med faglige udfordringer, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du sætter pris på et godt samarbejde med kollegerne – også på tværs af teams.
Hvem er vi?
Øster Elkjær Plejehjem ligger i Erritsø og består af to afdelinger:
Medarbejdergruppen består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, elever, rengøringsassistenter, teknisk servicemedarbejder, spirer, planlæggere og ledelse.
Vi tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, værdsætter vores forskelligheder og prioriterer tværfagligt samarbejde højt.
Vores faglige fundament
Vi arbejder hver dag for, at den enkelte borger kan bevare mest mulig selvbestemmelse, livskvalitet og identitet gennem hele sygdomsforløbet.
Dyr er også en del af vores pædagogiske arbejde og samværet med borgerne. Hunde, katte, heste og får skaber nærvær, vækker minder og giver anledning til gode samtaler med vores borgere.
Vi er samtidig i gang med at implementere Eden Alternative. Derfor søger vi medarbejdere, der møder nye idéer med nysgerrighed og engagement.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Charlotte Frost Andersson, 25 10 54 91 eller afdelingsleder Charlotte Sjøgren, 22 85 28 50.
Se også Øster Elkjærs præsentationsvideo: https://www.youtube.com/watch?v=ddwq9-7IGh4
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingerne er på 37 timer - en stilling i dagvagt og en stilling i aftenvagt.
Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. Der kan forekomme enkelte vagter i andre vagtlag.
Weekendvagt hver anden weekend.
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. januar 2027.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler 27. november 2026.
Er du på ferie denne dag, men meget interesseret i stillingen, så kontakt os gerne. Hvis dine kvalifikationer matcher det, vi søger, finder vi sammen et alternativt tidspunkt for en samtale.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og byde nye kolleger velkommen til Øster Elkjær Plejehjem
Ansøgningsfrist
23. november 2026.
27/11/2026
Plejehjemsleder
Charlotte Frost Andersson
Telefon: 25 10 54 91
Afdelingsleder
Charlotte Sjøgren
Telefon: 22 85 28 50