Skab en forskel med din faglighed på Othello.
Vi arbejder for, at vores beboere får et godt og meningsfuldt liv. God pleje, er en vigtig del af det, men nærvær, relationer, medbestemmelse og livsglæde er mindst lige så vigtigt.
Vi brug for din hjælp til dette.
Hvem er vi
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte, elever, trænings- og aktivitetsmedarbejdere, planlæggere og ledere.
Du kan forvente at få fast base på en etage, hvor du får mulighed for at lære både beboere og kollegaer godt at kende. Samtidig hjælper vi hinanden på tværs af huset, når der er behov for det – fordi det giver mening og fordi vi er et fælles hus, for os og for beboerne.
Hos os går høj faglighed og kvalitet hånd i hånd med arbejdsglæde, humor og et godt grin i hverdagen.
Vi står midt i en spændende kulturforandring, hvor vi sammen skaber fremtidens arbejdsplads. Derfor søger vi en engageret kollega, som har lyst til at bringe sine kompetencer og perspektiver i spil og blive en del af et stærkt fællesskab med dygtige og dedikerede kollegaer.
Vi arbejder ud fra principperne i Eden Alternative, og som ny medarbejder deltager du i et obligatoriske 3-dages Eden kursus.
Du kan læse mere om Eden Alternative på www.edendenmark.dk
Har du lyst til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Emillie Christiansen – 20 60 63 84 – lene.e.christiansen@fredericia.dk eller afdelingsleder Tina Anthonsen – 25 74 89 73 – tina.nielsen2@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Aftenvagt-stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Fra 1 januar 2027 arbejder vi med dialogbaseret vagtplan, hvor du vil få mulighed for at få indflydelse på din vagtplan.
Tiltrædelse 1. december 2026.
Ansættelsessamtaler
28. oktober om eftermiddagen.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026.