SSA/SSH til Hjemmeplejen Distrikt 1 Øst og Distrikt 11 Vest
Hjemmeplejen D1 Øst og D11 Vest søger nye kolleger. Vi oplever en stigende tilgang af borgere og ønsker at styrke vores teams, så vi kan sikre en høj faglighed i plejen.
Vi mangler
En Social- og sundhedsassistent til aftenvagt. Det kan også være en fleksibel stilling med dag- aften vagter.
Derudover søger vi social-og sundhedshjælpere, for dem gælder det også fleksibelhed med dag- aften vagter. Samt har vi brug for en SSH i vikariat fra november til og med april grundet uddannelse.
Vi er meget fleksible og åbne for flere vagtlag.
Om os
Vi er to udekørende distrikter, centralt placeret på Bülows Kaserne i Fredericia. Selvom vi er opdelt i D1 Øst og D11 Vest, arbejder vi tæt sammen – især omkring vores fælles aftenteam og de borgere, vi hjælper i aftentimerne.
Vi stiller både biler og cykler til rådighed og du vælger, hvad der passer dig bedst.
Vi er omkring 100 engagerede medarbejdere fordelt på de to distrikter. Vores faggrupper spænder bredt og inkluderer sygeplejersker, terapeuter, ernæringskonsulent, social- og sundhedsassistenter (SSA), social- og sundhedshjælpere (SSH) samt ufaglærte. Hver aften dækker vi 10 ruter, og vi arbejder i mindre teams, hvor alle fagligheder er repræsenteret.
Vi arbejder ud fra borgerens behov og har fokus på den rehabiliterende og anerkendende tilgang. Vi prioriterer faglig sparring og kompetenceudvikling højt, og har et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. I øjeblikket er vi i gang med at implementere den nye ældrelov, og her spiller alle faggrupper en vigtig rolle.
I stillingen som SSA skal du hver aften have 2 timers opgaver i lægevagten, hvor vi forbereder patienterne med målinger inden de tilses af en læge.
Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Mette Madsen, 2212 7360, mette.madsen@fredericia.dkeller distriktsleder Jane Petersen, 2565 2361, jane.petersen2@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. november 2025.
Ansættelsessamtaler
Samtaler holdes løbende.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
31. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Distriktsleder Mette Madsen City øst
2212 7360
mette.madsen@fredericia.dk eller
Jane Petersen, Distriktsleder City vest
2565 2361
jane.petersen2@fredericia.dk