Medarbejder til Affald & Genbrug i Genbrugsbutikken

Affald- og genbrugsområdet i Fredericia Kommune har ambitioner om at være blandt de dygtigste på området. Udadtil ønsker vi at sikre et højt serviceniveau og mest bæredygtighed for pengene, mens vi indadtil ønsker at sikre høj trivsel, et godt arbejdsmiljø samt et meningsfuldt og fleksibelt arbejde.

Vi har rigtig travlt – travlt med at gøre en forskel på området for genbrug og genanvendelse - dermed i sidste ende vores klima og miljø. Vi ønsker at omsætte mest muligt genbrug, og det kræver mange gode kollegaer til denne opgave. 

Affald & Genbrug
Affald & Genbrug er en del af Vækst, Teknik og Klima forvaltningen, og er ansvarlig for kommunens indsamling af dagrenovation og genanvendeligt affald fra parcelhuse, lejligheder m.fl., drift af kommunens to genbrugspladser, et center for omlastning af affald, en genbrugsbutik og et deponi. Genbrugsbutikken hører under området Service & Kommunikation.

Hos Affald & Genbrug er vi 80 medarbejdere, heraf 10 administrativt ansatte, to daglige ledere og en afdelingsleder. Vi tager socialt ansvar og har i tillæg en mission om at sikre at affaldet afsættes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt, sideløbende med at sikre forsyningssikkerheden, effektiv drift, god service og et godt arbejdsmiljø.

Hverdagen i vores område består af

  • Kasseekspedition/kundebetjening i Genbrugsbutikken.
  • Sortering af bure med genbrugsting samt sortering af tøj.
  • Sortering og håndtering af genbrugsmøbler.
  • Opstilling af varer i butikken.
  • Opfyldning og oprydning i Frede (vores gratis genbrugszone).

Du vil gøre en forskel på følgende parametre, hvis du

  • Møder vores kunder med et smil og hjælp, når de besøger vores butik.
  • Har en positiv indstilling til opgaverne, særligt fordi vi løbende byder velkommen til praktikanter, som kan have forskellige udfordringer.
  • Møder dine kollegaer med hep, højt humør og en ja-hat.
  • Vi vægter vores stærke fællesskab og høje evne til at samarbejde over alt.
  • Tager ansvar og handler selvstændigt inden for vores fælles rammer.
  • Tager initiativ til nye opgaver og er god til at spørge om hjælp ved dine kollegaer.
  • Taler og forstår dansk.
  • Er fysisk robust - dagligdagen indebærer meget gang og stående arbejde. Der kan forekomme tunge løft, men arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes naturligvis.

Vi tilbyder

  • Et job i en organisation, hvor bæredygtighed og klima er højt på dagsordenen.
  • Ansættelse i en organisation med høj faglighed og højt ambitionsniveau, samtidigt med at der er plads til en uformel og humoristisk omgangstone.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, som altid er klar på samarbejde og sparring.
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, det stærke fællesskab og trivsel vægtes højt.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, så send en sms til leder af Service & Kommunikation, Julie Elsborg, på tlf. 22 41 26 11. Herefter kontaktes du hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiderne er fordelt på mandage-fredage mellem kl. 7-17. Der kan forekomme vagter om lørdagen i ferieperioder, mellem kl. 9.30-14.30, men dette er ikke en del af den faste vagtplan for denne stilling.

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
15. december 2025.
Kandidater, der bliver inviteret til samtale, vil blive kontaktet pr. telefon og mail.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. december 2025 kl. 12.00.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

15. december 2025.
Kandidater, der bliver inviteret til samtale, vil blive kontaktet pr. telefon og mail.

Kontaktoplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, så send en sms til leder af
Service & Kommunikation
Julie Elsborg 
2241 2611. 
Herefter kontaktes du hurtigst muligt.

Jobkategori: Teknik & Miljø
Stillingsbetegnelse: Specialarbejder
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01-01-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk