Socialrådgiver eller socialformidler til Familieafdelingen, Team Børn

Er du klar til at udfordre dig selv - både fagligt og personligt - i meningsfulde og spændende opgaver?
Ønsker du at være hjælpsom og støttende i samarbejdet med børn og deres familier i sårbare livssituationer? 
Ser du relationer og inddragelse som de vigtigste redskaber i sagsbehandlingen?

En af vores dygtige kollegaer går på barsel, og det giver os mulighed for at opnormere med en fast stilling. Derfor søger vi en børne- og ungerådgiver – gerne med erfaring inden for målgruppen 0-12 år.

Du har en oprigtig interesse i, at alle beslutninger træffes med stor inddragelse af barnets ønsker for eget liv - og med involvering af forældrenes kendskab til og omsorg for den barnet. Du sikrer, at løsninger baseres på de relationer, der er tættest på barnet - uanset alder, baggrund eller funktionsniveau.

Dine opgaver

  • Afholde inddragende børnesamtaler med kreative løsninger for at imødekomme det enkelte barn.
  • Udarbejde af Barnets Plan i samarbejde med barnet og familien. 
  • Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser. 
  • Arbejde med processer og sikre, at civilsamfundet og frivillige aktører er en aktiv del af tilbuddet til familierne. 
  • Have blik for, at al udvikling sker mellem mennesker - og kan tage tid.

Vi vægter i særlig grad, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med - eller lyst til at lære - myndighedsarbejde.
  • er oprigtigt interesseret i at møde familiens livshistorie og ser al kommunikation som et ønske om at blive hørt og forstået.
  • arbejder systematisk og struktureret, overholder dine deadlines og sætter en ære i at dokumentere dit arbejde og dermed sikre børnene og familiernes retssikkerhed. 
  • arbejder med en høj grad af inddragelse af barnets private og professionelle netværk, og har en anerkendende, positiv og venlig tilgang til både borgere og kolleger.
  • anvender gældende lovgivning og relevant faglig viden i praksis, og bidrager aktivt til et højt fagligt niveau.
  • har erfaring med at arbejde i DUBU og anvende ICS som din faglige forståelsesramme.
  • har kørekort og adgang til egen bil.

Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen består af 45 rådgivere, en leder, fire teamledere og to faglige konsulenter.
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i Barnets Lov og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.

Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af både barnet eller den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle har værdifuld viden om eget liv samt evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles – uanset alder og udviklingstrin.

Vi arbejder ud fra en overbevisning om at den professionelle relationskompetence er fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse - HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. 

Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi målrettet med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.

Vi ønsker altid at de børn, unge og familier vi er i kontakt med i Familieafdelingen, føler sig reelt inddraget - og at de oplever at have indflydelse og medbestemmelse i eget liv. 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i en kommune, der arbejder ud fra ledelses- og medarbejdergrundlaget: vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen, og vi gør det ordentligt. 
  • En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver.
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger.
  • En afdeling der er optaget af fagpersonlig udvikling og en hjælpsom indsats/rådgivning.
  • Oplæring og træning i inddragende metoder f.eks. inddragende netværksmøder og familierådslagninger
  • Oplæring i interne arbejdsgange og mentorordning.
  • Nærværende og respektfuld ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra når opgaverne kalder på det.
  • Supervision, debriefing og sparring.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Familieafdelingen Linette Brix Jessen, 6192 9293 eller teamleder Belinda Linschoten, 5096 5401. 
Skulle vi ikke tage telefonen, er du velkommen til at sende en sms. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Her kan du læse vores ledelses- og medarbejdergrundlag:
https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf

Her kan du læse vores politik for børn, unge og uddannelse:
Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest. 
Fredericia Kommune indhenter også børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en ansættelse på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse senest 1. oktober 2025

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler 25. august 2025.

Send din ansøgning online – anvend browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist 
19. august 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

25-08-2025

Kontaktoplysninger:

Leder af Familieafdelingen
Linette Brix Jessen
61 92 92 93

Teamleder
Belinda Linschoten
50 96 54 01
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Socialrådgiver/socialformidler
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01-10-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk