Socialpædagoger til Nymarkshjemmet (Børne-ungehjem)

Er du klar til at udfordre dig selv både fagligt og personligt i meningsfulde og spændende opgaver?
Vil du være med til at skabe stabilitet, tryghed og nye muligheder for børn og unge i udsatte livssituationer – i tæt samarbejde med deres familier?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger to engagerede socialpædagoger gerne med erfaring fra anbringelsesområdet – som vil være en del af et fagligt stærkt og meningsfuldt fællesskab.

Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af barnet, den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle børn og unge er eksperter i eget liv og de rummer evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. 

Arbejdet tager afsæt i en grundlæggende overbevisning om at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt.

Vi arbejder aktivt med Børnesynet som en del af vores politik for børn, unge og uddannelse - en politik, der sætter retning for vores fælles praksis under overskriften HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune

Hvad er Nymarkshjemmet?
Nymarkshjemmet er et børne-ungehjem for de børn, der i en kortere eller længere periode har behov for at bo et andet sted end hos forældrene, mens der sideløbende samarbejdes med familien og det øvrige netværk. 

Børnene og de unge er i en livssituation, der gør, at de udviser tegn på mistrivsel, er i en udsat position eller der er omstændigheder i hjemmet, der gør at de for en periode  ikke kan bo hjemme. Som udgangspunkt arbejdes der altid målrettet mod, at barnet eller den unge kan komme tilbage til sine primære omsorgspersoner. 

Kerneopgaven er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Arbejdet tager afsæt i barnets eller den unges plan, og vi har et stærkt fokus på inddragelse i hele forløbet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i en kommune med værdierne: vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen, og vi gør det ordentligt. Du finder vores ledelses- og medarbejdergrundlag på fredericia.dk.
  • Meningsfuldt arbejde med nogle skønne børn og unge samt deres familier
  • En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaver
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger
  • En afdeling, der er optaget af fagpersonlig udvikling og hjælpsomhed
  • Tæt ledelse, som tager del i ansvaret og giver sparring og vejledning.
  • Gode muligheder for udvikling, bl.a. via refleksion og sparring
  • Løbende ekstern supervision gennem hele året
  • Uddannelse i relationskompetence
  • Et tilrettelagt onboardingforløb, så du kommer godt i gang.

Hvem er du?
Du har en oprigtig interesse i at tilrettelægge hverdagen med stor inddragelse af barnets eller den unges ønsker for livet og med involvering af forælderens viden, omsorg og kendskab til barnet eller den unge. 

Du sikrer at løsninger baserer sig på de relationer, som er tættest på barnet eller den unge - uanset alder, baggrund og funktionsniveau. Samtidigt er det vigtigt at kunne bidrage med stabilitet, skabe struktur samt tage initiativ og ansvar i det daglige arbejde. Det er afgørende, at både børn, unge og deres forældre oplever tryghed under opholdet.

Du har erfaring fra det specialiserede område, ligesom du har kendskab til udadreagerende og krænkende adfærd, da dette kan forekomme.

Vi vægter i særlig grad
Du er uddannet socialpædagog og arbejder med blik for faglighed, kvalitet og retssikkerhed og kan dokumentere dit arbejde på en måde, der er både saglig og let at forstå for børn, unge, familier og samarbejdspartnere.

Det er vigtigt for os, at du møder børn, unge og deres familier med en anerkendende og respektfuld tilgang, hvor relationer, netværk og livshistorier bliver en aktiv del af det pædagogiske arbejde. Du ser kommunikation som et udtryk for intention og arbejder målrettet med at skabe forståelse og inddragelse.

Vi søger en kollega, der bidrager aktivt til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling – også når situationer bliver komplekse. Du bevarer overblikket i pressede situationer og tager ansvar for både struktur og relationer i det daglige arbejde.

Samtidig er du nysgerrig på din egen praksis og trives i et fagligt miljø, hvor kollegial feedback, refleksion og supervision er en naturlig del af hverdagen. Du har stærke relationskompetencer og arbejder bevidst med at udvikle dem løbende – både i forhold til børn, unge, familier og dine samarbejdspartnere.

Endelig har du erfaring med at arbejde målrettet ud fra barnets/den unges plan og ser værdien i at kombinere praksisnær erfaring med relevant faglig viden og teori.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Kristina Skov, 6192 7610.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt.
Der indgås i en vagtplan med skiftende dag- og aftenvagter.
På nuværende tidspunkt arbejdes der hver anden weekend, men der er planlagt en ændring til hver tredje weekend i løbet af det kommende år.

Vagterne er aktuelt primært 8- og 12-timers vagter, og senere på året vil der blive indført døgnvagter.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. juli. 2026

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler 22. maj 2026.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
14. maj 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

22/05/2026

Kontaktoplysninger:

Teamleder
Kristina Skov
6192 7610

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Socialpædagog
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 01/07/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.