Socialpædagoger til Fuglebakken

Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte unge? 
Fuglebakken er en boenhed for udsatte unge i alderen 15–22 år, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag.  Her møder de unge dedikerede medarbejdere – primært pædagoger – med et stærkt fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og på at skabe bæredygtige og meningsfulde forandringer for både unge og deres familier. 

Om Fuglebakken og målgruppen
Fuglebakken er normeret til seks døgnpladser og er én af tre bo- og aflastningsenheder, som organisatorisk hører under Familieområdets døgntilbud. Målgruppen spænder bredt og omfatter unge med grænsesøgende adfærd og sociale vanskeligheder såvel unge, der er mere indadvendte, utrygge eller præget af angst og andre psykiske udfordringer. 

Det kan f.eks. være unge, som gennem længere tid har haft et vanskeligt forhold til forældre og netværk, hvor konfliktniveauet har været højt. Det kan også være unge, der i perioder har båret et for stort ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen. For mange betyder det, at både skolegang og sociale relationer bliver særligt udfordrende. 

På Fuglebakken er vores målsætning at skabe et trygt og støttende miljø, hvor den unge oplever at blive lyttet til og respekteret. De unge får mulighed for at udforske egne mål og drømme, samtidig med at vi understøtter deres personlige udvikling. Vores ambition er at skabe rammer, der giver den enkelte mulighed for at trives og tage skridt på sin egen rejse mod positive forandringer. 

 Fredericia kommunens børnesyn er fundamentet for vores arbejde:  

  • Alle børn og unge vokser gennem samvær og samarbejde 
  • Alle børn og unge kan mere, når de møder fællesskaber, venskaber og voksne, de beriges af 
  • Alle børn og unge præger deres eget liv, når de får muligheden.  

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:   

  • Pædagogisk støtte til unge i deres daglige gøremål og personlige udvikling.   
  • Relationelt arbejde for at skabe tryghed og tillid.   
  • Strukturering af hverdagen, så de unge understøttes i at balancere skole, sociale relationer og fritidsaktiviteter.   
  • Motiverende samtaler, der understøtter ønsker og mål.   
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere og netværk – herunder familie, skole, fritidsarenaer, socialrådgivere, misbrugscenter og psykologer.   
  • Akut håndtering af udfordringer og konflikter, når behovet opstår.  
  • Udarbejdelse af skriftlige dagbogsnotater statusrapporter 
  • Kørsel med de unge, hvorfor et gyldigt kørekort er en nødvendighed. 

Dine kommende kollegaers ønsker til dig:   

  • Du har en høj pædagogisk faglighed og ser sparring som en naturlig del af hverdagen.  
  • Du hviler i dig selv og har et ønske om vidensdeling og fælles faglig udvikling.  
  • Du tør være åben om det, der er svært, både i samarbejdet med kollegaer og i dialogen med din leder.   
  • Du ser det som naturlig del af arbejdet at følge gældende regler og bakke op om dine kollegaers beslutninger.   
  • Du kender til en ungdomskultur og trives med at lave aktiviteter med de unge - både i og uden for huset.   
  • Du trives med at indgå i husets hverdagsrutiner.
  • Du er omsorgsfuld over for både de unge og dine kollegaer og arbejder aktivt for at opbygge og vedligeholde gode relationer.  
  • Dit privatliv harmonerer med skiftende arbejdstider.   

Det, vi kan tilbyde, er: 

  • En givende arbejdsplads med en positiv tilgang til et alvorligt arbejdsfelt.  
  • Høj faglighed blandt både medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Mulighed for at være medskaber af et stærkt og ambitiøst botilbud. 
  • Et meningsfuldt arbejde, der aldrig holder op med at udfordre. 
  • Supervision og sparring i et stærkt tværfagligt fællesskab.
  • En faglig og tydelig ledelse.

Vil du vide mere 
Kontakt centerleder Rasmus Steinmetz, Rasmus.steinmetz@fredericia, 61923151.  
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om to stillinger på 34-37 timer om ugen.  
Vi arbejdere aktuelt i 12-timers vagter og bestræber os på, at du som udgangspunkt kun skal arbejde hver 3. weekend. Derudover arbejdes der på snarest muligt at etablere døgnvagter.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale. 

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 19. februar 2026.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
15. februar 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

19/02/2026

Kontaktoplysninger:

Centerleder
Rasmus Steinmetz
Rasmus.steinmetz@fredericia
61923151

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Tiltrædelse: 01/04/2026 eller efter aftale
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt vores bosætningskonsulent Malene Rønne Feddersen på tilflytter@fredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk.