Brænder du for at skabe trivsel, gode legemiljøer og en spændende dag for børn i alderen fra 0– 6 år?
Så vil vi blive meget glade for at se en ansøgning fra dig.
Vi udvider med en vuggestuegruppe fra 1. januar 2026 og søger dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.
Om Lucinahaven
Lucinahaven er en kommunal, integreret daginstitution for børn i alderen 0 -6 år i Fredericia kommune, distrikt Erritsø-Fjordbakke. Institutionen slog dørene op for de første børn og deres familier i juli 2009. Huset har en spændende opbygning med kuber, der fordeler sig rundt om et stort fællesrum. Mellem to grupper er der en stor foldedør, der giver ekstraordinære muligheder for at samarbejde med den gruppe, man hænger sammen med. Der er adgang til grupperummene både fra fællesrummet og fra garderoberne.
Fra 1. januar 2026 udvider vi, så vi er tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Huset kan rumme op til otte grupper, så vi har fået mulighed for at indrette et grupperum til et stort Krearum. Huset er rummeligt og hyggeligt. Vi hører ofte fra forældre og andre kollegaer, at vi har meget gode fysiske forhold, og der er en stor wauw-effekt, når man træder ind i huset.
Bevægelse og udelivsprofil
Rundt om hele huset har vi en stor legeplads, som er opdelt i forskellige zoner. Ude rummet tilbyder nogle helt andre former for samvær og aktiviteter, som er med til at understøtte arbejdet med bevægelse, natur, udeliv, legende læring og fællesskaber.
Den pædagogiske tilgang
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i en anerkendende tilgang, hvor det pædagogiske personale afstemmer sig med barnet og altid er nysgerrig på barnets hensigt. I det kommende år deltager alt pædagogisk personale i tre kursus dage ved Tea Thyrre Sørensen, hvor alle bliver introduceret til Neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP) og udviklingspsykologiske udviklingslege (NPU).
Jobbet i Lucinahaven
Du kommer til at arbejde pædagogisk målrettet med børns trivsel, udvikling og dannelse. Din hverdag vil være karakteriseret af nærværende relations arbejde i udviklende og inkluderende lege- og læringsmiljøer, hvor du skal kunne indgå i nærværende relationer og være en legende, tilgængelig voksen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn, f.eks. som børnepasser eller i foreningssammenhæng. Det vil glæde os, hvis du drømmer om at uddanne dig indenfor pædagogfaget eller lignede, hvor erhvervserfaring fra et dagtilbud kan være aktuelt for dit studievalg.
Vi vægter åbenhed og engagement - faglighed og stabilitet - godt humør og livsglæde.
Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet vuggestuen. Det er dog vigtigt, at du er indstillet på at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
Vil du vide mere
Kontakt Pædagogisk leder Tanja Ezra Levin tanja.levin@fredericia.dk
Vi anbefaler, at du læser mere om Lucinahaven på: Lucinahaven | Fredericia Kommune
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Du bliver ansat på en halvårsnorm, hvor der er puljetimer til møder, forberedelse med mere.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.
Fredericia kommune indhenter børneattest på ansatte, der som led i ansættelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, hvor det ugentlige timetal er varierende.
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst mulig derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler til og med den 8. december 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
4. december 2025.
Løbende til den 08/12/2025
Pædagogisk leder
Tanja Ezra Levin
tanja.levin@fredericia.dk