Vil du være med til at skabe et fritidsliv, hvor børnene bliver udfordret, møder nærværende voksne og finder deres plads i fællesskabet?
Brænder du for det specialpædagogiske område – og har du lyst til at sætte retning for en fed fritidskultur på Frederiksodde Skole?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en pædagogisk fritidsleder til Afdeling B – en leder, der har lyst til at stå i spidsen for 27 dygtige og engagerede pædagoger og sammen med dem skabe rammerne for et meningsfuldt og udviklende fritidsliv for vores børn og unge.
En nøgleperson i børnenes og medarbejdernes hverdag
Som fritidsleder bliver du en central figur i både børnenes og medarbejdernes hverdag.
Du får det overordnede ansvaret for Afdeling B’s fritidstilbud, herunder morgenpasning og aftenklub, og du bliver samtidig bindeled til de kommunale fritidstilbud Byggeren og Damvej, som mange af vores børn også benytter.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med afdelingens pædagogiske afdelingsleder og det øvrige ledelsesteam på Frederiksodde Skole.
Om Frederiksodde Skole og Afdeling B
Afdeling B er en specialpædagogisk afdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD-problematikker. Eleverne kan have udfordringer inden for det kognitive, sociale og/eller det adfærdsmæssige område, og det stiller krav til både faglighed og relationskompetencer hos medarbejderne.
Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der er en tydelig rød tråd mellem skole- og fritidsdel. Fritidsaktiviteterne skal understøtte eleverne i at være aktive, selvhjulpne og i stand til at danne og indgå i gode relationer.
Pædagogerne arbejder både i skoledelen og i fritidsdelen.
Som pædagogisk fritidsleder bliver du en del af skolens ledelsesteam, som består af fem afdelingsledere, en fritidsleder (dig), en administrativ leder og en distriktsskoleleder.
Du vil få ansvaret for en række driftsopgaver, herunder opgaveoversigter, arbejdsplaner, ferieplanlægning og andre administrative opgaver i tæt samarbejde med afdelingens koordinator. Samarbejde med eksterne partnere er ligeledes en naturlig og vigtig del af ledelsesopgaven.
Vi lover dig…
En lederstilling, hvor du både får ansvar og indflydelse – men også en masse engagerede kolleger at spille bold med. Her bliver du en del af et stærkt tværprofessionelt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at give børnene de bedste rammer for trivsel, læring og fællesskab.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Anders Nielsen, 2553 2376 – også hvis du ønsker en rundvisning på skolen.
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Det er en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler
1. samtalerunde 21. oktober 2025 fra kl. 15.00.
2. samtalerunde 28. oktober 2025 fra kl. 14.00.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
9. oktober 2025.