Pædagog til skole og SFO, Kirstinebjergskolen, afd. Bøgeskovvej

Er du pædagogisk og faglig godt funderet? Hos os får du mulighed for at bruge dine pædagogiske og relationelle kompetencer i både skole- og fritidspædagogik. Du bliver en del af et engageret og udviklingsorienteret team, hvor samarbejde og fællesskab har en høj prioritet. Vi tilbyder en hverdag fyldt med leg, læring og mulighed for at gøre en forskel i børns liv.

Om skolen 
Kirstinebjergskolen er en af Fredericias fire distriktsskoler. Skolen består af fire afdelinger med i alt ca. 1500 elever fordelt på tre basisafdelinger 0.-6. klasse (afdeling Bøgeskov, Høgevej og Indre Ringvej) samt en overbygningsafdeling for 7.-9. klasse (afdeling Havepladsvej). Der er knyttet fritidstilbud til de tre basisafdelinger samt et ungemiljø til overbygningsafdelingen.

Med afsæt i kommunens fritidspolitik arbejder vi anerkendende og altid med børnenes perspektiv i centrum. Vi arbejder målstyret og omdrejningspunktet for vores aktiviteter i både skole og fritid tager sit afsæt i børnenes trivsel, læring og sociale udvikling. Heri indgår også bevægelsesaktiviteter. Vi bruger vores lokale muligheder og vores fantastiske uderum, så meget som vi kan. Vi arbejder hver dag på at skabe sunde fællesskaber, som børnene kan udvikle sig i.   

Dine opgaver
Som pædagog er du en stor del af fritidsdelen fra 0. – 6. klasse både med planlægning og udførelse af aktiviteter, og du indgår i skolen, hvor du har timer sammen med en lærer-kollega. Indholdet i fritidstilbuddet og skoledelen planlægges både i samarbejde med teamet omkring klassen, de øvrige pædagoger og på egen hånd. 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat
  • En hverdag med mange dejlige børn og et spændende miljø
  • Varierede opgaver, som spænder fra ”Børn på vej i Skole” til aftenklub for vores ældste børn
  • En skole og fritidsdel i en konstant dynamisk udvikling
  • Gode og dygtige kollegaer med masser af humor, og som støtter hinanden på tværs af skole og SFO
  • Udvikling og tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt, som vi vægter højt 
  • Et sted hvor der arbejdes med Kirstinebjergskolens DNA med fokus på trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi forventer du

  • Er tydelig, autentisk og går forrest i børnenes aktiviteter
  • Er uddannet pædagog og har klare pædagogiske holdninger
  • Er en teamplayer og kan navigere i en omskiftelig hverdag
  • Er en styrke i team- og skolehjem-samarbejdet
  • Er løsningsorienteret, når der opstår udfordringer
  • Har humor og anvender den i hverdagen
  • Har erfaring med at arbejde med inklusion og udsatte børn – gerne med specialpædagogisk indsigt.
  • Kan arbejde i tidsrummet kl. 6.30 – 17.00.
  • Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.

Vil du vide mere
kontakt pædagog Heidi Nedergaard 3054 4556 eller afdelingsskoleleder Cindy Omholt, 5081 5362

Du kan læse mere om skolen på https:/kirstinebjergskolen.dk/

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 43

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
15. oktober 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

uge 43

Kontaktoplysninger:

Pædagog, 
Heidi Nedergaard 
3054 4556

Afdelingsskoleleder,
Cindy Omholt 
5081 5362

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Jobtype: Deltidsstilling
Tiltrædelse: 01/11/25
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk