Økonomisk/administrativ konsulent til Kirstinebjerg distriktet, Dagtilbud

Optimering - drift og udvikling af administrative processer

Er du superdygtig til tal og økonomi, og kan du omsætte dette til praksis?
 - så velkommen til distriktet!

Som økonomisk og administrativ konsulent sikrer du professionalisme i den daglige drift. 

Du har ansvar for at sikre, at love og regler overholdes på det administrative område, og at relevante tiltag i administrationen igangsættes og gennemføres konsekvent og rettidigt. Du formår samtidig at nytænke, optimere og udvikle de administrative processer og den løbende økonomistyring. 

Der vil desuden også være konkrete driftsopgaver, som skal løses på vegne af lederteamet herunder udkørsel til institutionerne. Din funktion vil derfor bestå af både daglig drift og mere overordnet styring.

Som økonomisk/ administrativ konsulent refererer du direkte til distriktsinstitutionslederen. Du indgår desuden i et tæt samarbejde med de pædagogiske ledere i vores 8 dagtilbud, som tager sig af ledelse og pædagogik.

Du får ansvar for administration i Kirstinebjerg distriktet, Dagtilbud og vil være fysisk placeret i distriktets fælles administrationsbygning ved Kirstinebjergskolen.

Vi søger en økonomisk og administrativ konsulent, som

  • har en relevant uddannelse - gerne med overbygning og erfaring med økonomi og budget
  • erfaring med lønadministration
  • er en teamplayer og ønsker at understøtte og indgå i et tæt samarbejde med de pædagogiske ledere
  • arbejder systematisk, struktureret og målrettet
  • kan samarbejde med forskellige medarbejdergrupper
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt 
  • kan håndtere mange bolde i luften og har lyst til mangfoldighed i opgaver
  • kan arbejde alene og selvstændigt
  • har et positivt livssyn og er et lyttende og anerkendende menneske.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Økonomi, styring af budgetter, ressourcestyring og controlling
  • Løn og personale i KMD Opus
  • Økonomirapporter, statistikker og tilbagemelding til bestyrelse og forvaltning
  • Systemkendskab og udvikling af arbejdsgange omkring de administrative systemer samt superbruger i systemerne
  • Fundraising
  • Datasikkerhed
  • Sekretær i vores MED-udvalg.

Hvad kan vi tilbyde dig

  • God sparring omkring økonomi og administration
  • Netværk med øvrige administrative medarbejdere i distrikterne
  • God introduktion og mentorordning samt overlevering af opgaver
  • Direkte reference til distriktsinstitutionslederen.

Om Kirstinebjerg distriktet
Kirstinebjerg distriktet består samlet af skoler og dagtilbud i Fredericia midt- og nordby. Distriktet er i udvikling og består på dagtilbudsområdet af seks kommunale institutioner (juridisk enhed) og to selvejende institutioner. Distriktet går fra centrum med byliv og havn til Trelde med skov og natur. 

Vil du vide mere
Kontakt distriktsinstitutionsleder Marie Skovbo, 2582 0462.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. januar 2026. 

Send ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 5. november i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 15.30. 

Ansøgningsfrist
20. oktober 2025

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

05/11/2025

Kontaktoplysninger:

Distriktsinstitutionsleder
Marie Skovbo
2582 0462

Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Økonomisk konsulent
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01/01/2026
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk