Nattevagt til udekørende nathold - Vikariat

Vi søger en ny kollega til Plejen Distrikt 8, fælles udekørende nathold.

Der er i første omgang tale om et vikariat, da vi er ved at justere behovet for nattevagter i Fredericia Kommune. 

Lidt om os
Vi møder hver aften 4-5 hjælpere og en sygeplejerske på arbejde. Vi starter vagten med at læse rapport på vores borgere og gennemgå kørelisterne igennem. Derefter kører vi ud og passer vores borgere. Vi har et godt samarbejde hen over natten. 
Vi holder til på Vejlevej 123, hvorfra vi kører ud. Her bor vi sammen med aftensygeplejen, akutsygeplejen og natsygeplejen. Hjemmeplejen stiller bil, uniform og telefon/iPad til rådighed i vagten.
Vi har gode faciliteter, omklædningsrum og lokaler - og ikke mindst et godt humør og høj faglighed. 

To gange om ugen mødes vi med vores planlægger om morgenen.

Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet SSH eller SSA. 
Derudover skal du have kørekort til bil.
Og så håber vi, at du spiller ind med godt humør og arbejdsomhed og overblik.

Arbejdsopgaver
Du vil dagligt få en køreliste, du skal arbejde efter - men ofte kalder det alligevel på samarbejde hen over natten. Nattevagtens fornemste opgave er sikre, at borgerne får en god nattesøvn, så de er klar til rehabilitering i dagtimerne. 

Opgaverne består primært af toilethjælp og støtte til borgere, der uheldigvis er faldet. Her måler vi borgerens værdier og vurderer sammen med sygeplejersken, hvad der videre skal ske.

Vi forebygger unødvendige indlæggelser ved at holde øje med tidlige tegn på begyndende sygdom.

Vi tilstræber et arbejdsmiljø, hvor vi anvender de hjælpemidler, der findes i hjemmet, og undgår tunge løft – især fordi vi arbejder meget alene. Vi vurderer løbende, om borgeren kan klare sig ved hjælp af et hjælpemiddel, fremfor et nattevagtsbesøg. I løbet af vagten modtager vi en del kald fra borgere med akut opstået behov for hjælp.

Du vil blive introduceret til vores arbejdsgange og vores dokumentation i Nexus samt brugen af værnemidler, inden vi slipper dig fri i hjemmeplejen. 

Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Anja Poulsen, 2510 5533, anja.poulsen@fredericia.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om et vikariat fra 1. maj til 30. oktober 2026.
Timetal: efter aftale, udgangspunkt er 28-30 timer pr uge.
Arbejdstid: Mellem kl. 23.00 og 07.00. Vagten kan eventuelt være kortere efter aftale.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afvikle samtaler mandag den 20. april om eftermiddagen.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
15. april 2026.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

20/04/2026

Kontaktoplysninger:

Distriktsleder
Anja Poulsen
2510 5533
anja.poulsen@fredericia.dk 

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: SSA, SSH
Jobtype: Vikariat
Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt vores bosætningskonsulent Malene Rønne Feddersen på velkommen@tilfredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk.