Nattevagt til demensplejehjemmet Rosenlunden

Er du frisk om natten?
Har du en sundhedsfaglig uddannelse, og vil du være en del af et fast team, der gør en forskel for vores beboere? Så er det dig, vi søger.

Vi ønsker at minimere brugen af vikarer, da vores beboere ofte reagerer, hvis vaner og tilgange bliver for fremmede, fra det de kender. Vi er derfor på udkig efter en kollega, der ønsker at arbejde fast lørdage fra kl. 23:00 – 7:00 og søndage fra kl. 23:00 – 7:00 i nattevagt i lige uger. 

Men, vi søger ikke hvem som helst, og vi vil gøre os umage for at finde den helt rigtige kollega, som sammen med os vil være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores demensramte beboere. 

Ønsker du at 

  • udvikle dig både demensfagligt, tværfagligt og menneskeligt, og brænder du for at gøre en forskel for vores beboere med demenssygdom, der har behov for støtte i hverdagen?
  • være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på de ældres ressourcer, livserfaring og vækst hele livet?
  • bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor leder og medarbejdere arbejder tæt sammen i bestræbelserne på at give beboerne den mest optimale omsorg?
  • give vores beboere den bedste afslutning på dagen og den bedste søvn om natten?

Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed 
Rosenlunden er et demensplejehjem med 23 beboere, der ligger midt i Fredericia, tæt ved banegården. Huset er fordelt på tre etager, og på hver etage er der en stemning af hjemlighed og hygge.

Vi er en sammensat gruppe, der består af social og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever, studerende, rengøringsassistent, sygeplejersker, planlægger, aktivitetsmedarbejder og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.

Nogle medarbejdere har masser af erfaring og har været her i mange år, andre er nytilkomne. Men gældende er det, at man som regel bliver hængende og falder godt til i kollegaflokken. For os alle gælder, at vi har den fælles faglige interesse at være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom. 

Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216 eller planlægger Karina Bruhn, 6093 2820.
Gerne i tidsrummet kl. 8.00 -15.00 eller send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Du vil blive ansat på 8 timer i ugen, men vil præstere timerne hver 2. uge i lige uger. 
Der kan være mulighed for at få ekstra vagter.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. juli 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler uge 19 2024.

Ansøgningsfrist
29. april 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
‏‏‎ ‎Afdeling:
Frist:
Samtaledato:

Uge 19 2024

Kontaktoplysninger:

Plejehjemsleder
Gitte Lund Rasmussen
2279 9216

Planlægger
Karina Bruhn
6093 2820

Kontakt os gerne i tidsrummet kl. 8.00-15.00 - eller send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 01-07-2024
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • En del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største marine naturpark - med masser af oplevelser over, under og ved vandet.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt Fredericia Kommunes tilflytterservice på tilflytter@fredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk