Logopæd til vikariat i PPR

Bliv en vigtig del af vores engagerede PPR-team!
Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for børn og unge ved at styrke læringsfællesskaber og trivsel i tæt samarbejde med skoler og dagtilbud.

Med din logopædfaglighed og erfaring i procesfacilitering bidrager du til konkrete, praksisnære indsatser, der gør en mærkbar forskel i børns hverdag og læringsmiljø. Samtidig understøtter du børn og unges trivsel og udvikling gennem meningsfuldt tværfagligt samarbejde.

Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega med erfaring inden for skole- og dagtilbudsområdet – gerne med kendskab til professionelle læringsfællesskaber, aktionslæring, specialpædagogiske tilbud, vejledning og supervision.

Du er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med modulerne tale, sprog og hørelse eller en speciallæreruddannelse med speciale i børn og unge med talesproglige vanskeligheder og hørevanskeligheder. 

Om stillingen
Du vil arbejde tæt sammen med skoler og dagtilbud og være en vigtig ressource for både ledelser, vejledere, lærere og pædagoger. Sammen arbejder vi for at udvikle bæredygtige hverdags- og læringsmiljøer med fokus på børns trivsel og udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i at understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn har de bedste forudsætninger for at lære og trives. Dette sker i tæt tværfagligt samarbejde med øvrige fagprofessionelle i og omkring skolen og dagtilbuddene. 

Helt konkret vil du skulle yde rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere, pædagoger, lærere samt skole- og dagtilbudsledere i både private og kommunale dagtilbud og skoler - på såvel almenområdet som specialområdet. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år.

Om PPR Fredericia
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia er en del af Børn & Læring og består af 50 engagerede medarbejdere fra forskellige fagområder, herunder fysioterapeuter, familievejledere, logopæder, pædagogiske vejledere og psykologer. Vi har et solidt fælles fundament med et højt fagligt niveau. 

Det tværfaglige samarbejde i PPR har fokus på en tidlig, forebyggende indsats i samarbejde med øvrige enheder i Børn & Læring og Familie & Sundhedsfremme. Vi har samtidig et stort fokus på at omsætte logopædisk viden til pædagogisk praksis og arbejder i fællesskab for at fremme børns muligheder for at deltage i fællesskaber og opleve læring og trivsel i Fredericia Kommune. 

Du bliver en del af et spændende, tværfagligt arbejdsfelt med engagerede kollegaer - på en arbejdsplads, hvor både ledelse og medarbejdere vægter et godt socialt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede behov og forventninger til vores indsatser.

Om dig
Det er afgørende, at du er god til at skabe relationer og opbygge en tillidsfuld kontakt. Du er imødekommende og samarbejdsorienteret, så du kan etablere positive relationer i en hverdag med mange opgaver. En anerkendende tilgang og en respektfuld dialog er forudsætninger for et godt arbejds- og læringsmiljø.

Naturligt indgår du i fælles udviklingsprocesser og bidrager aktivt til et ligeværdigt og kollegialt arbejdsfællesskab med både nysgerrighed, faglighed og godt humør. Du er optaget af praksisudvikling og trives i en lærende kultur, hvor du både giver og modtager faglig sparring.

Vil du vide mere
Kontakt faggruppeleder Anna Louise Morgenstern, 6192 1195.
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere om PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) | fredericia.dk

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt og støttende arbejdsfællesskab med kompetente, engagerede og venlige kollegaer – kendetegnet ved en uformel omgangstone og godt humør.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling, hvor faglig og tværfaglig sparring, videndeling og samarbejde på tværs af faggrupper prioriteres højt.
  • Muligheden for at gøre en konkret forskel for børn og unge i Fredericia Kommune.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 
Fredericia Kommune indhenter desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads

Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Der er tale om et vikariat for perioden 1. januar til 31. december 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 18. november fra kl. 12.00.

Send ansøgning online
I din ansøgning må du gerne fortælle, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne. Beskriv også, hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør dig i stand til at løfte opgaverne.

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist
10. november 2025, kl. 08.00.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

18/11/2025 fra kl. 12.00

Kontaktoplysninger:

Faggruppeleder
Anna Louise Morgenstern 
6192 1195
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Logopæd
Jobtype: Vikariat
Tiltrædelse: 01/01/2026
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk