Leder til Ejendomsafdelingen med reference til ejendomslederen

Vil du være med til at lede og udvikle en af Fredericia Kommunes vigtige driftsorganisationer?
Vi søger en leder, der sammen med ejendomslederen vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Ejendomsafdelingen. 
I bliver et lederteam på to med et fælles ansvar for at udvikle, prioritere og lede den samlede ejendomsdrift i Fredericia Kommune i tæt samarbejde med fagchefen for området.

Vi tilbyder engagerede lederkolleger, dygtige medarbejdere og en organisation, hvor samarbejde, udvikling og fælles løsninger er en naturlig del af hverdagen.

Ejendomsafdelingen er en del af fagområdet, Ejendomme, Drift og Service, under direktørområdet Teknik, Klima og Kultur og har ansvaret for kommunens byggeprojekter, vedligeholdelse og drift af en ejendomsportefølje på ca. 350.000 m². Vores vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige fysiske rammer, så kommunens mange forskellige institutioner kan fokusere på deres kerneopgave.

Siden januar 2025 er flere af kommunens bygninger blevet samlet under Ejendomsafdelingen, og de sidste forventes centraliseret i løbet af 2026 og 2027. Som led i denne udvikling sammenlægges Ejendomsafdelingen og Teknisk Service pr. 1. august 2026 i én samlet organisation med fælles ledelse.  

Den nye organisation består af ca. 61 medarbejdere og et lederteam på to. Lederen af Ejendomsafdelingen har det overordnede ansvar, mens du som leder i afdelingen får et stort medansvar for den samlede drift, den organisatoriske udvikling og den daglige ledelse.

Leder i Ejendomsafdelingen
Hos os bliver du en del af ledelsen i Ejendomsafdelingen.
Du får stor indflydelse på udviklingen af en ny samlet driftsorganisation og bliver en central medspiller i arbejdet med at skabe en moderne, effektiv og sammenhængende ejendomsdrift.

Din primære ledelsesopgave bliver Teknisk Service, men rollen rækker langt videre. Som leder forventes du at bidrage aktivt til den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen og være med til at skabe sammenhæng på tværs af fagområdets driftsfunktioner. Du skal kunne tænke i helheder og se mulighederne i at sammentænke teknisk service, grøn pleje, rengøring, vedligeholdelse og øvrige driftsfunktioner, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt og leverer den bedst mulige service til kommunens institutioner.

Du bliver en central sparringspartner for lederen af Ejendomsafdelingen og forventes at kunne træde til på tværs af hele afdelingen. Derfor søger vi en leder, der kan løfte blikket fra eget ansvarsområde og bidrage til løsninger, der styrker den samlede ejendomsdrift.

Dine opgaver
Du får det daglige personaleansvar for Teknisk Service, som består af 36 medarbejdere organiseret i fem distrikter med hver sin distriktskoordinator. Samtidig bliver du en del af den samlede ledelse af Ejendomsafdelingen.

Dine væsentligste opgaver bliver blandt andet at:

  • indgå som en aktiv del af lederteamet og bidrage til udviklingen af den samlede Ejendomsafdeling
  • sikre en sammenhængende og helhedsorienteret drift på tværs af teknisk service, grøn pleje, rengøring og de øvrige driftsområder
  • udøve synlig, tillidsbaseret, inddragende og nærværende ledelse af medarbejderne i Teknisk Service
  • videreudvikle teamkoordinatorernes rolle
  • etablere stærke samarbejder med kommunens institutioner gennem klare samarbejdsaftaler og forventningsafstemning
  • understøtte implementeringen af Dalux FM og sikre en god forankring i organisationen
  • bidrage til effektivisering og udvikling af arbejdsgange på tværs af afdelingen
  • sikre tydelig og konstruktiv kommunikation mellem medarbejdere, ledelse, institutioner og samarbejdspartnere
  • deltage aktivt i arbejdsmiljøarbejde samt MED- og TRIO-samarbejde
  • medvirke til økonomiopfølgning og den daglige administrative drift.

Din profil
Vi søger en leder, som både kan skabe resultater i den daglige drift og bidrage til den strategiske udvikling af Ejendomsafdelingen, og fagområdet Ejendomme, Drift og Service som fagområde.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har erfaring med ledelse og motiveres af at udvikle både mennesker og organisation
  • tænker helhedsorienteret og ser værdien i at skabe sammenhæng på tværs af fagområder
  • har blik for, hvordan forskellige driftsdiscipliner kan understøtte hinanden og skabe bedre løsninger
  • kan arbejde strategisk og samtidig bevare fokus på den daglige drift
  • kommunikerer tydeligt og skaber tillidsfulde relationer
  • har erfaring med økonomistyring, planlægning og prioritering af ressourcer
  • har teknisk indsigt og erfaring fra ejendomsområdet
  • trives i en politisk styret organisation
  • er robust, beslutningsdygtig og evner at bevare overblikket i en kompleks hverdag.

Vil du vide mere
Kontakt Leder af Ejendomsafdelingen Anders Gahner Krogsgaard, 25568347.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet, når det er muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 19. august 2026 og 2. samtalerunde 26. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. august 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

1. samtalerunde 19. august 2026
2. samtalerunde 26. august 2026

Kontaktoplysninger:

Leder af Ejendomsafdelingen
Anders Gahner Krogsgaard
25568347
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Jobkategori: Teknik & Miljø
Stillingsbetegnelse: Leder
Jobtype: Lederstilling
Tiltrædelse: 01/10/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.