Leder til Børnehuset Savannen

Brænder du for at gøre en forskel for det gode børneliv? Er du en dygtig og pædagogisk kvalitetsbevidst frontfigur, som kan lytte intenst, definere ramme og hjælpe og understøtte medarbejdere til handling? Har du mod, lyst, vilje og næres af faglig ledelse kombineret med driftsledelse? Så er det dig vi har brug for!

Hos Børnehuset Savannen søger vi nu en ny faglig stærk og engageret leder, der med energi og engagement vil gå forrest og fortsætte arbejdet med at videreudvikle Børnehuset Savannen. 

Børnehuset Savannen er en selvejende institution i proces med at overgå fra driftsoverenskomst til privat drift, hvilket bl.a. vil betyde, at vi selv skal optage børn fra egen venteliste og overgå fra kommunal administration til administration i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD).

Stillingen er en fuldtidsstilling. Såfremt ny leder tiltræder, mens der stadig er driftsoverenskomst med Fredericia Kommune, sker ansættelse under forbehold af kommunens godkendelse.

Vi søger en leder der kan

  • Gå forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til mangfoldighed.
  • Understøtte og facilitere medarbejdere til handling.
  • Sikre god kommunikation og opbygge tillid igennem sparring og feedback.
  • Være nysgerrig på egen personlige udvikling.
  • Udvikle kvaliteten og samskabe forandringer.
  • Sætte rammen for professionelle læringsfællesskaber og trække på forskellige ressourcer og kompetencer både internt i huset og eksternt med sprogkonsulenter, læringsmiljøpædagoger, psykologer m.fl. 
  • Skabe en kultur, hvor vi anerkender hinanden for vores adfærd og handlinger samt de resultater og effekter, de giver i den pædagogiske praksis. 
  • Oversætte, implementere og eksekvere på strategier og politikker. 
  • Sætte en tydelig og klar kurs, koordinere vores retning, og sikre gensidig commitment.

Jobbet i Børnehuset Savannen
Som leder hos os forventer vi, at du sammen med medarbejderne vil arbejde målrettet, både strategisk og pædagogisk for at skabe optimale muligheder for trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem læringsmiljøer og fællesskaber, som alle børn glæder sig til hver dag. Vi ønsker en leder, der gør sig umage og går forrest som kulturskaber og rollemodel, samtidig med at vedkommende fastholder en kultur, præget af mod, lyst og vilje til at handle og eksperimentere, også selvom det indimellem kan føre til fejl. 

Vi arbejder databaseret i Rambølls Hjernen & Hjertet – både i forhold til det enkelte barn, sprogvurderinger, den nye styrkede læreplan og det pædagogisk tilsyn. Derfor skal du sammen med medarbejderne fortsat arbejde målrettet med at skabe høj kvalitet, der både er mærkbar og målbar i data, i det pædagogisk tilsyn og i hverdagen.

Du bliver fagligt fyrtårn for en velfungerende institution, bestående af både uddannede pædagoger, pædagogmedhjælpere, en pædagogstuderende og en kostfaglig eneansvarlig. En skøn og dygtig flok med vidt forskellige kompetencer og erfaring. 

Savannen er pt. opdelt i to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. 

Vi søger en leder, der kan

  • Gå forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til mangfoldighed.
  • Understøtte og facilitere medarbejdere i at handle.
  • Sikre god kommunikation og opbygge tillid gennem sparring og feedback.
  • Være nysgerrig på egen personlige udvikling.
  • Udvikle kvaliteten og samskabe forandringer.
  • Sætte rammen for professionelle læringsfællesskaber, og trække på forskellige ressourcer og kompetencer både internt i huset og eksternt med sprogkonsulenter, læringsmiljøpædagoger, psykologer m.fl. 
  • Skabe en kultur, hvor vi anerkender hinanden for vores adfærd og handlinger samt de resultater og effekter, de skaber i den pædagogiske praksis. 
  • Oversætte, implementere og eksekvere på strategier og politikker. 
  • Sætte tydelig og klar kurs, koordinere vores retning, og sikre gensidig commitment.

Din faglige og personlige profil
Du skal have et drive til at understøtte medarbejdernes evne til at forbedre det pædagogiske arbejde og deres lyst til at skabe værdi og forbedringer i den pædagogiske praksis. Du skal fastholde det gode brand, som Børnehuset Savannen har i både forældregruppen og i lokalområdet.

  • Du er pædagogisk uddannet og gerne med overbygning, f.eks. diplom i ledelse eller være indstillet på dette.
  • Du besidder initiativ og handlekraft.
  • Du er engageret, empatisk og en entusiastisk rollemodel.
  • Du arbejdet både strategisk, systematisk og målrettet i din opgaveløsning.
  • Du er nysgerrig, autentisk og ordentlig.
  • Du er inddragende og stærk i samarbejdet.
  • Du har solide IT-kundskaber og mod, lyst og vilje til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange via digitale løsninger.
  • Du kan bruge økonomisystemet aktivt i samarbejde med løn- og økonomikonsulenter - først i kommunalt regi og senere i LDD - for at sikre en stabil økonomisk drift af Børnehuset Savannen.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside https://www.fredericia.dk/da/borger/familie-boern-unge/dagtilbud-0-5-aar/dagtilbud-i-distrikter/distriktsinstitutionen-9

Vil du vide mere eller ønsker en rundvisning
Kontakt konstitueret leder Lisbeth Hosseini, 7592 3558. 
Den konstituerede leder er ikke ansøger til stillingen, da hun i forvejen er leder i en nærliggende selvejende daginstitution, der også er overgået fra driftsoverenskomst til privat drift.

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Tiltrædelse efter aftale, gerne snarest muligt.

Ansættelsessamtaler 
Vi afholder samtaler den 26. marts og 2. samtale den 3. april 2025.

Ansøgningsfrist
21. marts 2025.

Send din ansøgning online - benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

1. samtale 26-03-2025
2. samtale 03-04-2025

Kontaktoplysninger:

Konstitueret leder
Lisbeth Hosseini
7592 3558

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagogisk afdelingsleder
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk