Vil du stå i spidsen for Familieafdelingen, der hver eneste dag bestræber sig på at hjælpe børn, unge og familier i Fredericia Kommune?
Brænder du for tydelig ledelse, faglig udvikling og en borgerrettet tilgang?
Er du enig i, at vi skal arbejde for, at kommunen ikke er hele svaret?
Så er denne stilling måske noget for dig!
Om Familie og Sundhedsfremme
Familieafdelingen er en del af Familie og Sundhedsfremme, hvor du vil referere til chefen for området. Familie og Sundhedsfremme er en samlet enhed, der omfatter Familieafdelingen, Familie- og Ungdomscenteret, Administration & Afløsning, Sundhedsplejen og Tandplejen.
Vores ledelsesgruppe og strategiske niveau:
Vi er en dynamisk ledergruppe, der blev samlet i forbindelse med en organisatorisk tilpasning den 1. august 2024. Her arbejder vi tæt sammen, både internt og på tværs af andre områder.
Vi mødes regelmæssigt i forskellige mødefora og modtager supervision sammen. Derudover har vi et tæt samarbejde særlig ned ledelsen på Ungeområdet og Skoleområdet for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede løsninger.
Vi er sammen om at arbejde med implementeringen af vores fælles børne- og ungesyn, som er nedfældet i vores politik for børn, unge og uddannelse - Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune
Det er væsentligt, at du kan se dig selv i vores ledelses og medarbejdergrundlag: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf
Familieafdelingen og din rolle
Afdelingen består af 43 børne- og ungerådgivere, en faglig konsulent og tre teamledere. Du skal derfor have lyst til og erfaring med at lede ledere samt evnen til at balancere strategisk udvikling med driftsmæssig systematik.
Vil du vide mere?
Kontakt Chef for Familie og Sundhedsfremme, Janne Thiel Doctor, på tlf. 40 83 53 86.
Læg gerne en besked eller send en SMS – så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Vil du være en del af et dynamisk og udviklende arbejdsfællesskab, og kan du se dig selv i vores beskrivelse, vil vi glæde os til at høre fra dig
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. maj 2025.
Ansættelsessamtaler
Første samtalerunde: 24. marts 2025.
Anden samtalerunde: 27. marts 2025 (eftermiddag)
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. marts 2025.
24-03-2025 1. samtalerunde
27-03-2025 2. samtalerunde
Chef for Familie og Sundhedsfremme
Janne Thiel Doctor
40 83 53 86
Læg gerne en besked eller send en SMS, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.