Lærer og pædagog til STU Fredericia

Brænder du for at hjælpe unge mennesker med særlige udfordringer med at træne og lære flest mulige redskaber til at mestre et godt, selvstændigt og aktivt liv med uddannelse og beskæftigelse?

Hos STU Fredericia søger vi pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter en uddannet lærer og en uddannet pædagog.

Om STU Fredericia
STU Fredericia er kommunens egen særligt tilrettelagte uddannelse for unge med særlige behov. Vi har plads til 60 unge fordelt på fem teams. Vores målgruppe er unge i alderen 16-25 år, som alle har forskellige diagnoser, herunder autismespektrumforstyrrelser, ADHD og mental retardering, samt kommunikative udfordringer.

De opslåede stillinger er til vores team 2, som består af ca. 15 unge, tre lærere og en pædagog, som sammen skaber en god skoledag for alle. Vi arbejder både i eget team, men også på tværs af alle teams, målgrupper og faggrupper for at skabe den største og bedste læring. Som medarbejder skal du forvente som primæropgave at arbejde med unge med autisme, men også andre målgrupper indenfor STU-feltet. 

STU Fredericia er organisatorisk en del af ”Uddannelse”, som blandt andet også rummer det kommunale 10. klassecenter, UU Fredericia, Ungdomsskolen og team grunduddannelse.

Læs mere om os her: https://stu.fredericia.dk/ 

I en kommende kollega søger vi ...
Vi søger en fagligt dygtig og rummelig kollega med et roligt temperament og et stort gåpåmod. Du skal både kunne skabe positive relationer, men samtidig også formå at sætte tydelige grænser, mål og rammer.

Det er vigtigt, at du kan og vil være med til at videreudvikle et inkluderende læringsmiljø, hvor vores unge kan trives og udvikle sig. Du skal være med til at målrette undervisning og læring til den enkelte unges behov og hjælpe dem til at kunne udtrykke deres individuelle håb, ønsker og drømme gennem meningsfulde oplevelser og tilpassede tilgange.

Vi søger en arbejdsom kollega, som bidrager med fleksibilitet i opgaveløsningen med en anerkendelse af, at vi medarbejdere er forskellige. Du skal kunne og turde tænke ud af boksen for at løse opgaven.

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan sætte dit eget præg på dagligdagen med stor frihed under ansvar. Vi har gennem de seneste år været i gang med en videreudvikling af vores STU-tilbud, og vi vil de næste år fortsat have vores udviklingsfokus på co-teaching, STU’s sammenhæng med erhvervslivet og makerspace-teknologier og designprocesser. 
  • En personalegruppe med fagligt velfunderede kollegaer, organiseret i selvstyrende teams.
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • Et spændende job med mange faglige udfordringer, men også mange glæder og gode oplevelser med de unge.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer

Vi forventer at du 

  • Er uddannet lærer eller pædagog og har erfaring med ASF-gruppen.
  • Kan arbejde selvstændigt og bevarer roen i pressede situationer.
  • Ikke er bange for at gå forrest og tage ansvar.
  • Kan arbejde med skriftlig dokumentation og deltage selvstændigt i statusmøder.
  • Har stor rummelighed – men også tydelige grænser.
  • Er fleksibel og kan samarbejde tværfagligt.
  • Påtager dig ansvar i samarbejdet med interne og eksterne aktører.
  • Har basale IT-færdigheder.
  • Har alm. B-kørekort og er tryg ved at køre med de unge i vores busser.
  • Indgår i dagligdagen med godt humør og positiv energi.

Vil du vide mere
Kontakt leder Nina Julie Risberg, 2277 0939. Send en sms og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Der vil være fælles rundvisning på skolen 2. juni kl. 15.30. Under rundvisningen vil skolens leder fortælle om rammerne for skolen, men også om de pædagogiske tanker og den ånd, som STU Fredericia er funderet i. Skolens adresse er Merkurvænget 2, 7000 Fredericia.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Der er tale om to faste stillinger.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 15. og 16. juni 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
10. juni 2026. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

15/06/2026 og 16/06/2026

Kontaktoplysninger:

Leder 
Nina Julie Risberg 
2277 0939

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Lærer, Pædagog
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01/08/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.