Brænder du for at tilberede nærende og velsmagende måltider til børn?
Hos Gades Gård tilbyder vi en velfungerende og populær frokostordning – og vi søger nu en kostfaglig eneansvarlig, som har lyst og mod på at være en del af vores power-team.
Om Gades Gård
Gades Gård er en integreret daginstitution beliggende i midtbyen. Vi har tre grupper og er normeret til 70 børn i alderen 0-6 år – hvor børn under tre år tæller som to i normeringen.
Vores køkken er centralt placeret i huset, og det er i åben forbindelse med et alrum og de ældstes grupperum. Det betyder, at du ofte vil være den første person, som både børn, forældre og andre besøgende møder, når de kommer i Gades Gård. Derfor lægger vi stor vægt på, at du er imødekommende, smilende og har en naturlig evne til at skabe en varm og venlig atmosfære.
Vi forventer
Du skal besidde et godt humør og kunne agere i et aktivt miljø med mange børn og voksne omkring dig - og selvfølgelig være glad for at være sammen med børn. Vi forventer også, at du i varierende omfang har lyst og mod på at inddrage børn og personale i madlavningen fx ved temadage mm.
Det er vigtigt, at du kender og kan arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger og så vidt muligt bruger økologiske råvarer, da vi har guldmærket i økologi. Derudover forventer vi, at du præsenterer maden indbydende for børnene, så vi sammen kan danne rammen for en god måltidskultur.
Det er også vigtigt for os, at du ligeledes har lyst og evne til at samarbejde med det øvrige pædagogiske personale og kunne indgå som en del af en engageret personalegruppe.
Du indgår i et arbejdsmiljø præget af stort engagement, faglig stolthed, glæde, nærvær, humor og masser af smil.
Du deltager i et netværk med de øvrige kostfaglige på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune.
Din tilgang til madlavning
Du bedes vedhæfte en 14 dages frokost-menuplan for børn 0-6 år.
Skriv gerne i din ansøgning hvordan du bl.a. foretager egenkontrol, inddrager børn/personale i madlavningen, administrerer madbudgettet, og hvordan du arbejder med at sammensætte en spændende og varieret kostplan.
Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Dorthe Schubert Andresen, 72106510 eller 25431037.
Du kan læse mere om Gades Gård på Fredericia Kommunes hjemmeside.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 27 timer ugentligt. Din arbejdstid vil blive fastsat i samarbejde med dig, men som udgangspunkt er arbejdstiden mellem kl. ca. 07.00 – 13.00 mandag-fredag.
Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest herefter.
Ansættelsessamtaler
25. september 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. september 2025.