Kostfaglig eneansvarlig til Distriktsinstitutionen Lyng, afd. Snaremosen

Brænder du for at sikre sund og varieret kost til børn, og trives du i samværet med glade livlige børn?
Vi søger en kostfaglig eneansvarligder kan berige vores frokost-og mellemmåltidsordning med alsidighed og sunde variationer. Du får du ansvaret for at tilberede frokost til ca. 60 dejlige børn i alderen 0-6 år. Derudover får du ansvaret for alt egenkontrol, bestilling, madplaner samt rengøring og hygiejne i køkkenet.

Daginstitutionen Snaremosen
Vi er en integreret institution normeret til 70 pladser. Vores køkken er centralt placeret og har åben forbindelse til både fællesrum og legeområde. Det betyder, at du ofte vil være den første person, som børn, forældre og andre besøgende møder, når de kommer ind i huset. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, smilende og imødekommende i din tilgang.

Vi forventer
Du kan agere i et aktivt miljø med mange børn og voksne omkring dig og trives i samværet med børn, og i varierende omfang har lyst og mod på at inddrage dem i madlavningen.

Det er vigtigt, at du kender og kan arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger og kan præsentere maden på en måde, der virker indbydende for børnene. Derudover har du lyst og evne til at samarbejde med det øvrige pædagogiske personale og indgå som en del af en engageret personalegruppe. 

For at komme i betragtning til stillingen, skal du have følgende kvalifikationer:   

  • Erfaring med madlavning og bagning til mange, med fokus på økologi og minimering af madspild i overensstemmelse med økonomien.
  • Evne til at foretage egenkontrol og stå for rengøring af køkkenet samt administrere madbudgettet.
  • Kompetence til at sammensætte en spændende og varieret kostplan, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for det sunde frokostmåltid i daginstitutioner.
  • Selvstændighed i arbejdet og evnen til at tilrettelægge egen arbejdsdag og uge.
  • Kendskab til IT på brugerniveau da indkøb skal foretages via e-handel, og madplaner skal uploades på Aula.
  • Mødestabilitet og omstillingsparat.
  • En anerkendende tilgang til både børn og voksne.

Vi tilbyder 

  • En arbejdsdag i et livligt miljø med masser af skønne børn.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på livet i køkkenet.
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af både arbejdsdag og arbejdsuge.
  • Rum til at være nytænkende og kreativ i tilgangen til madlavning til børn
  • Et fagligt samarbejde med den kostfaglige i afdeling Lynghøjen og deltagelse i et netværk med de øvrige kostfaglige på daginstitutionsområdet.
  • En engageret og imødekommende forældregruppe
  • Et arbejdsmiljø præget af stort engagement, faglig stolthed, glæde, nærvær, humor og masser af smil.

Vil du vide mere eller komme på besøg
Kontakt pædagogisk leder Stine Holm Møller, 72113810.

Du kan læse mere om Daginstitutionen Lyng via link: https://www.fredericia.dk/Snaremosen

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Stillingen er på 29 timer ugentligt. Din arbejdstid fastsættes i samarbejde med dig, men vil som udgangspunkt ligge mellem kl.  07.00 – 13.00 mandag til fredag.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller hurtigst mulig derefter.

Vi vil sætte pris på, at du sender dette med din ansøgning
En 14-dages menuplan for børn 0-6 år – meget gerne med billeder. 

En beskrivelse i din ansøgning af, hvordan du blandt andet:

  • arbejder med egenkontrol,
  • inddrager børn i madlavningen
  • administrerer madbudgettet 
  • sammensætter en spændende og varierende kostplan.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 19. marts 2026 fra 16.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
15. marts 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

19/03/2026 fra kl. 16.00

Kontaktoplysninger:

Pædagogisk leder 
Stine Holm Møller
72113810

Jobkategori: Køkken og Rengøring
Stillingsbetegnelse: Kostfaglig eneansvarlig
Jobtype: Deltidsstilling
Tiltrædelse: 01/04/2026 eller hurtigst muligt derefter
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt vores bosætningskonsulent Malene Rønne Feddersen på velkommen@tilfredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk.