Koordinerende økonomisk/administrativ medarbejder til Ullerup Bæk Skolen

Økonomi, administrativ optimering og drift og udvikling af administrative processer – er det dig?
 Er du skarp til tal og økonomi, og kan du omsætte dette til praksis?
 - Så velkommen til Ullerup Bæk Skolen! 

Ullerup Bæk Skolen søger en koordinerende økonomisk/administrativ medarbejder, der skal sikre professionalisme samt økonomisk og administrativt overblik i den daglige drift.

Stillingen rummer gode muligheder for at nytænke, optimere og udvikle skolens administrative processer og den løbende økonomistyring.

Hovedopgaverne består i at administrere skolens økonomi samt udvikle og udarbejde præcise vejledninger og prognoser til skolens ledelse. Derudover skal du sikre, at gældende love og regler overholdes inden for det administrative område. Du skal desuden igangsætte og gennemføre relevante administrative tiltag - konsekvent og rettidigt. 

Som koordinerende økonomisk/administrativ medarbejder refererer du direkte til distriktsskolelederen. Du vil få et tæt administrativt samarbejde med skole- og afdelingsledere på Ullerup Bæk Skolen, med skolens tre sekretærer, it-medarbejderen samt med økonomiafdelingen i Fredericia Kommune.
 
Din profil
Vi søger en økonomisk/administrativ medarbejder, som

  • har en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med økonomi og budgetstyring.
  • er en teamplayer og ønsker - i tæt samarbejde med ledelsesteamet - at understøtte skolens kerneopgave.
  • arbejder systematisk, struktureret og målrettet.
  • kan samarbejde med forskellige medarbejdergrupper.
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • Økonomi, budget, ressourcestyring, controlling samt løn og personaleforhold i KMD Opus.
  • Udarbejdelse af økonomirapporter, statistikker samt tilbagemelding til distriktsledelsen, bestyrelsen, kommunen og Undervisningsministeriet.
  • Systemkendskab og udvikling af arbejdsgange omkring skoleadministrative systemer.
  • Administrativt og organisatorisk samarbejde med skolens ledelsesteam.
  • Kontakten og koordinering med eksterne samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i relevante kommunale netværk.

Vi tilbyder dig

  • God sparring omkring økonomi og administration.
  • Et fagligt netværk med øvrige administrative medarbejdere på Fredericia Kommunes skoler.
  • Et godt kollegialt samarbejde med ledelsesteamet på Ullerup Bæk Skolen.
  • God introduktion og mentorordning.

Bring skolens kvaliteter ind i fremtiden
Ullerup Bæk Skolen er Fredericia Kommunes idrætsskole og samarbejder med Team Danmark. Desuden arbejder vi aktivt med at etablere KompeTEK til fremtiden, hvilket indebærer udvikling af teknologiske læringsrum.

Skolen består af to basisskoleafdelinger, en overbygningsafdeling med ungemiljø og en fritidsafdeling. Der er i alt ca. 1200 elever og 145 ansatte på skolen. 

Du får et tæt samarbejde med Ullerup Bæk Skolens samlede ledergruppe, hvor skolens otte ledere fra både skole og fritid arbejder tæt sammen om at udvikle skolen. 

Der kan være travle dage, men det skal være rart at gå på arbejde. Vi hjælper altid hinanden, møder vi hinanden i øjenhøjde og arbejder med gensidig tillid.

Vil du vide mere
Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Curt Graugaard Jensen, Curt.Jensen@fredericia.dk for at aftale et besøg på skolen eller høre mere om stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Ansættelsessamtaler
Første samtale afholdes 19. november 2025 fra kl. 16.00.
Anden samtale afholdes 25. november 2025. 
Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, skal forvente at besvare en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
14.november 2025, kl. 12.00

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

Første samtale 19.november 2025
Anden samtale 25.november 2025

Kontaktoplysninger:

Distriktsskoleleder
Curt Graugaard Jensen 
Curt.Jensen@fredericia.dk

Jobkategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01/01/2026 eller snarest herefter
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk