HDS- og dansklærer til Ullerup Bæk Skolen, afdeling Skolesvinget (0.-6. klasse)

Vi søger pr. 1. august 2025 en engageret HDS- og dansklærer – primært til vores mellemtrin. 

Stillingen omfatter hovedsageligt danskundervisning på 3. årgang med henblik på at følge klassen op i mellemtrinnet. Derudover vil du undervise i Håndværk og Design på flere årgange, og der kan også indgå timer i fx engelsk eller andre fag – afhængigt af dine kompetencer. Du vil desuden få kontaktlærerfunktionen for 3. årgang samt samarbejde i et velfungerende team.

Ullerup Bæk Skolen er en af Fredericias fem distriktsskoler og består af tre delinger: Basisskolerne på Skolesvinget og Skjoldborgsvej (0.–6. klasse) samt overbygningsskolen på Nørre Allé (7.–9. klasse).

Afdeling Skolesvinget har for nyligt gennemgået en renovering, og vi råder nu over et makerspace, som åbner op for nye måder at arbejde kreativt og praksisnært med undervisningen. 
Vi er en mindre afdeling med 230 glade børn og omkring 25 engagerede medarbejdere. Vi tror på, at alle mennesker - både børn og voksne - besidder ressourcer, som danner grundlag for deres udvikling. Derfor arbejder vi ud fra KRAP-metoden.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold, mulighed for fleksibilitet i arbejdet, gode og hjælpsomme kolleger samt et tæt forældresamarbejde.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Jacob Lauritzen, 22 63 29 94. 
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Se også skolens hjemmeside https://ullerupbaek.aula.dk/
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 26. juni 2025 fra kl. 15.00.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk 25. juni 2025 om eftermiddagen. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
25. juni 2025 12.00.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

26-06-2025 fra kl. 15.00

Kontaktoplysninger:

Afdelingsskoleleder 
Jacob Lauritzen
22 63 29 94

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Lærer
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01-08-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk