Kunne du tænke dig en alsidig uddannelse som Groundsman på Monjasa Park? Så er vi det helt rigtige uddannelsessted for dig.
Vi søger en groundsmanelev til start den 1. august 2026 eller snarest herefter.
Vi tilbyder
Alle elever i Fredericia Kommune får tildelt en oplæringsansvarlig, som er ansvarlig for, at du lærer det du skal i dit uddannelsesforløb. Vi gør meget ud af at vise tillid til vores ansatte. Vi arbejder derfor med mindre kontrol og mere frihed under ansvar.
Du får et bredt indblik inden for fagets områder, og du bliver oplært i en række driftsopgaver for en groundsman.
Som groundsmanelev kommer du til at arbejde med opgaver som pleje og anlæg af græs, vedligehold af kunstgræsbane, opstregning af baner, vedligehold af stadion udenomsarealer og maskiner.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du som elev får lov til at udvikle dig, og efterhånden som du kommer ind i hverdagen og arbejdsopgaverne, vil du opleve at få lov til at arbejde mere selvstændigt og få tildelt større ansvar. Du bliver naturligvis udstyret med alle påkrævede personlige værnemidler og arbejdstøj, som arbejdet påkræver.
Om dig
Vi forestiller os, at du er mødestabil og møder til tiden hver morgen. Du trives med hårdt fysisk arbejde og er ikke er bange for at arbejde udendørs i al slags vejr. Du må gerne være glad for at køre og betjene forskellige maskiner. Det er en fordel, hvis du har det let med at tale med forskellige mennesker, da du i hverdagen har kontakt med spillere og ansatte i FC Fredericia, som er byens førende fodboldhold.
Du er god til at samarbejde med andre, men er også god til selv at gå i gang med opgaver. Du kommer gerne med nye ting, som du har lært på skolen, men har også respekt for dine kollegers faglighed.
Hvis du ikke har Grundforløb 2, er det muligt at komme i mesterlære, der erstatter grundforløbet, men skal afsluttes med en grundforløbsprøve. Det skal fremgå af ansøgningen, hvis du ønsker et mesterlæreforløb.
Din uddannelse tilrettelægges i samarbejde med AMU Nordjylland, hvor hovedforløbet foregår.
Er du over 25 år ved uddannelsens start, kan der gælde andre regler. Kontakt AMU Nordjylland for nærmere info.
Om Monjasa Park
Monjasa Park, som er en del af MadsbyParken, er et stadion der er godkendt til Superligafodbold af DBU, og vores primære formål er at stadionbanen og de øvrige faciliteter er kampklar efter aftale med FC Fredericia. Derudover har vi nogle faciliteter, der er tilknyttet Monjasa Park, som vi lægger stor vægt på, fremstår velholdt og velplejet.
Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt leder for Madsby Legepark Kent Jensen, 2086 4157, kent.jensen2@fredericia.dk eller groundsman Henrik Hvilshøj Lindberg, 2289 5851.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Se Fredericia Kommunes hjemmeside for yderligere info om kommunen: www.fredericia.dk/elever
Se mere om Madsbyparken her: www.madsbyparken.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest herefter.
Send din ansøgning online
I Fredericia Kommune benytter vi et elektronisk rekrutteringssystem. Sammen med din ansøgning, CV og andre relevante bilag, skal dit grundforløbsbevis medsendes.
Foruden ovenstående skal din ansøgning indeholde en besvarelse af følgende:
Beskriv, hvad der gør netop dig til en god groundsmanelev.
Indkaldelse til samtale
Kandidater til samtale bliver ringet op den 13. juli 2026 af uddannelseskoordinator Tor Herløv Reinert fra nummer 2279 8704.
Ansættelsessamtaler
15. juli. 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
12. juli 2026.
15/07/2026
Kandidater til samtale bliver ringet op den 13. juli 2026 af uddannelseskoordinator Tor Herløv Reinert fra nummer 2279 8704.
Leder for Madsby Legepark
Kent Jensen, 2086 4157
kent.jensen2@fredericia.dk
Groundsman
Henrik Hvilshøj Lindberg, 2289 5851.