Fredericia Kommune står midt i nationale reformer, økonomiske prioriteringer og egne udviklingsambitioner. Det øger behovet for klar retning, sammenhæng og gennemførelse af beslutninger på tværs af organisationen.
Vi søger en kommunikationschef, der kan omsætte politiske og organisatoriske ambitioner til klare prioriteringer og handling, og som kan sikre, at kommunikation bliver en integreret del af kommunens forandringer, tværgående opgaveløsning og strategiske positionering. Du får et tydeligt mandat til at udvikle den strategiske kommunikation og sikre, at kommunikationsfagligheden bliver en integreret del af kommunens store forandringer, den tværgående opgaveløsning og den strategiske positionering af Fredericia.
Om stillingen og afdelingen
Kommunikation er en del af Staben for Politik og Udvikling sammen med Byrådssekretariatet, Udviklingsafdelingen og Fællessekretariatet. Du refererer til stabschefen og indgår i ledergruppen i Politik og Udvikling samt i lederfællesskabet mellem kommunens to centrale stabe.
Du bringer kommunikationsfagligheden tidligt ind i større politiske og organisatoriske dagsordener og skaber sammenhæng mellem beslutninger, gennemførelse og kommunikation. Du bliver en tæt sparringspartner for borgmester, kommunaldirektør, stabschefer og lederkolleger og hjælper med at gennemskue, hvad der er på spil i komplekse sager. Du omsætter politiske, faglige og organisatoriske hensyn til klare anbefalinger – både når der gennemføres vanskelige reformer og prioriteringer, og når Fredericia Kommunes interesser skal fremmes i lokale og nationale beslutningsrum.
Du får personaleansvar for fem medarbejdere i en afdeling med et solidt fundament inden for kommunikation og web. Din opgave er at sætte retning, styrke afdelingens rådgivende rolle og gøre ledere og fagområder bedre rustet til selv at bruge kommunikation. I Fredericia Kommune ser vi kommunikation som et fælles ansvar, fordi alle medarbejdere repræsenterer kommunen i mødet med borgere, samarbejdspartnere og andre aktører.
Du får stor indflydelse på prioriteringen af afdelingens indsats, udviklingen af faglighed og arbejdsformer samt den forventningsafstemning med organisationen, der skal til, når ressourcerne skal bruges der, hvor de gør størst forskel.
Dine opgaver
Som kommunikationschef får du bl.a. ansvar for at:
En af de første opgaver bliver sammen med stabschefen og medarbejderne at skabe et fælles billede af afdelingens opgaver, kompetencer og samarbejdsflader. På den baggrund skal du sætte en realistisk retning for udviklingen, prioritere afdelingens ressourcer og tydeliggøre, hvornår Kommunikation skal involveres, hvilke opgaver afdelingen løser, og hvordan ansvaret fordeles i organisationens snitflader.
I det daglige omsætter du mål, viden og interessentindsigt til kommunikationsstrategier, planer, budskaber og indsatser – og du bidrager selv, når det er nødvendigt. Du arbejder med interessevaretagelse på bl.a. forsvar, grøn omstilling, kultur, transport, logistik og infrastruktur og skærper argumentation, budskaber og timing. Du udvikler samtidig afdelingens faglighed og arbejdsformer, bl.a. gennem fælles metoder, kompetenceudvikling og en mere systematisk brug af data, evaluering og AI.
Din profil
Du er en erfaren leder med stærk kommunikationsfaglighed og politisk tæft og er vant til at arbejde tæt på den politiske og administrative ledelse. Du har blik for, hvordan kommunikation fungerer i organisationens hverdag, skaber tillid i samarbejdet og er tydelig, når du skal sætte retning og prioritere.
Vi forestiller os, at du:
Vi søger en leder, der kan forbinde strategisk rådgivning med konkret kommunikationsfagligt arbejde og udvikle en eksisterende funktion med tydelig retning, prioritering og forventningsafstemning. Du skal være en stærk sparringspartner for ledere og fagområder, så kommunikation bliver brugt aktivt til at skabe klarhed om beslutninger, understøtte forandringer og styrke den interne sammenhæng i organisationen.
Vi tilbyder
Du får en stilling med stor betydning for hele organisationen og mulighed for at præge, hvordan Fredericia Kommune bruger kommunikation i ledelse, samarbejde og udvikling.
Du bliver en del af et tæt og tillidsfuldt lederteam i Politik og Udvikling og et lederfællesskab på tværs af de to stabe – Politik & Udvikling samt HR, IT & Økonomi – hvor vi arbejder sammen om helheder, prioriteringer og gode processer. Kulturen er præget af uformel omgangstone, humor, åbenhed og godt kollegaskab, og du træder ind i et fagligt stærkt og engageret miljø med solid ledelsesmæssig opbakning.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte stabschef for politik og udvikling Lisbeth Sjørup på tlf. 2582 0443 eller leder af byrådssekretariatet Kristine Toullec på tlf. 2224 4972.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest muligt.
Ansøgning og proces
Send en kort, velmotiveret ansøgning og et målrettet CV, der tydeligt viser dine relevante resultater, din mestring af det kommunikationsfaglige håndværk og dine faglige og personlige kompetencer.
Ansøgningsfrist: 17. september 2026.
1. samtale: 22. september 2026.
2. samtale: 28. september 2026.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at besvare en case.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
1. samtale 22/09/2026
2. samtale 28/09/2026
Stabschef for politik og udvikling Lisbeth Sjørup, 2582 0443
Leder af byrådssekretariatet Kristine Toullec, 2224 4972