Vil du være med til at styrke livskvaliteten og sundheden blandt seniorer gennem målrettede og innovative forebyggende indsatser? Er du både selvstændig og en teamplayer, der brænder for at gøre en konkret forskel for seniorens sundhed?
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret forebyggelseskonsulent, som får mulighed for at forme fremtidens sundhedsindsatser, udvikle sine kompetencer og samarbejde i et inspirerende og meningsfuldt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde, nytænkning og borgerinddragelse er i centrum. Det er vigtigt for os, at du har et drive for borgere i skrøbelige livssituationer med fokus på brobygning, sociale henvisninger og deltage i vores partnerskab ”Fælles om Lokal Sundhed” med de lokale almene boligorganisationer.
Det Forebyggende Team hører til i Medborgerskab og Brobygning i Senior- og Sundhedsforvaltningen, hvor du sammen med dine kolleger i forskellige funktioner samarbejder tæt med både civilsamfundet og kommunale partnere.
Vi lægger vægt på, at du aktivt bidrager til opgaver både i teamet og på tværs af afdelingen og kan se synergier mellem opgaverne. Samtidig skal du kunne jonglere driften af kerneopgaverne i Det Forebyggende Team. Kort sagt motiveres og får energi af vekselvirkningen i jobbet: den ene dag er du på hjemmebesøg hos borgerne, den næste dag deltager du i projekter sammen med samarbejdspartnere, og den tredje dag bidrager du til at forme den strategiske retning for kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
Vil du vide mere
Kontakt leder af Medborgerskab og Brobygning, Sussie Enghøj Bruun, 22113254.
Du skal have den relevante uddannelse, men behøver ikke opfylde alle øvrige kriterier for at søge. Du er også meget velkommen til at ringe til Sussie for en uformel snak om stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 32 timer ugentligt. Ønskes fuld tid, kan dette opnås ved kombination med andre borgerrettede opgaver.
Tiltrædelse 1. januar 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 24. november 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
14. november 2025.
21/11/2025
Leder af Medborgskab og Brobygning
Sussie Enghøj Bruun
22113254
sussie.bruun@fredericia.dk