Familie og Sundhedsfremme søger afløsere!

Har du interesse for børn og unge med en funktionsnedsættelse, og har du hjerterum og overskud i hverdagen, så se med her!

Familie og Sundhedsfremme søger afløsere til familier med hjemmeboende børn med funktionsnedsættelser. 

Formålet med afløsning er at give familierne et pusterum i hverdagen. Opgaven består ofte i at være sammen med barnet eller den unge og give støtte i deres daglige aktiviteter.

Kriterierne for at blive afløser er bl.a.:

  • Du er fyldt 18 år.
  • Du er interesseret i at arbejde med et barn, der har en funktionsnedsættelse.
  • Du er indstillet på at arbejde hos den samme familie i minimum et år.
  • Du er villig til at løse de opgaver, som bevillingen beskriver.
  • Du er indstillet på transporttid og eventuelle transportudgifter, da familierne bor i hele Fredericia Kommune.

Som afløser bliver du ansat på timeløn. Lønnen beregnes efter gældende takster på løntrin 13 for ikke-tjenestemænd i henhold til aftalen om lønninger for kommunalt ansatte. Arbejdstiden ligger i gennemsnit 3-7 timer ugentligt.

Familie og Sundhedsfremme opfordrer alle over 18 år med interesse, hjerterum og overskud i hverdagen til at kontakte os for at høre mere om jobbet.

Lyder ovenstående interessant så tøv ikke. Kontakt afløsningsteamet for yderligere informationer: afloesning@fredericia.dk 

Eller søg jobbet via link: https://selvbetjening.fredericia.dk/fredericia/Login/LoginMitId?returnUrl=/fredericia/Opret/89573277baad0


Venlig hilsen
Administration Familie og Sundhedsfremme

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt vores bosætningskonsulent Malene Rønne Feddersen på velkommen@tilfredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk.