Faglig Koordinator til Bostøtte for Voksne, Social Psykiatri og Socialt Udsatte

Vil du være med til at sikre at kernopgaven løses med høj kvalitet og faglighed i forløb der er visiteret til §85 Socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem? 
Brænder du for udvikling, understøttelse af den fælles retning og viden, og kan du møde både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere i øjenhøjde?

Da vores dygtige faglige koordinator har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny koordinator, som kan overtage opgaven og sætte sit eget præg på rollen som faglig koordinator.

Bostøtten består af fem specialiserede teams, Hippocampus (senhjerneskadede), Autisme, Psykiatri, Ekstern (udviklingshandikaps) samt Team Housing First (særligt socialt udsatte), der alle varetager opgaver både i deres speciale og på tværs af teams. 

Vi er 53 medarbejdere, herunder studerende fra pædagog- og SOSU-uddannelserne i kortere og længere praktikker.  Derudover tæller afdelingen en faglig koordinator og en afdelingsleder. 

Vores forventninger til dig
Du har erfaring inden for det socialfaglige- og/eller pædagogiske felt og en stor viden inden for psykiatri og socialt udsatte, gerne med erfaring fra handicapområdet og SEL §85.

Som faglig koordinator skal du kunne formidle, omsætte og implementere det faglige indhold og understøtte nye og igangværende forløb

Vi forventer ligeledes, at du

  • har en relevant social eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Er metodisk, struktureret, systematisk og koordinerende i din tilgang til opgaverne samt evner at arbejde selvstændigt
  • kan yde faglig sparring til medarbejderne, både i praksis og i dokumentation
  • trives godt i mellemrummet mellem personale og ledelse, og kan forblive loyal over for kerneopgaven.
  • har erfaring med at arbejde med forandringer og forstår arbejdet i en politisk organisation
  • er dygtig til at se muligheder, sammenhænge og implementere nye faglige tilgange. 
  • er god til ressourcestyring og planlægning
  • har flair for administrative opgaver og kan udføre dem i Nexus og KMD Opus
  • muligvis har kendskab til gruppeforløb og virtuel støtte. 

Funktion og rolle
Din rolle i Bostøtte for Voksne indebærer, at du kan

  • koordinere og optimere driften i forhold til borgerrelaterede opgaver og personalemæssige ressourcer.
  • fordele borgere til det enkelte team eller på tværs af teams på en meningsfuld måde, så de faglige ressourcer i afdelingen bedst muligt matcher opgaven. 
  • fungere som mødekoordinator/mødeleder ved borgerrelaterede møder både internt og på tværs af kommunen.
  • koordinere, tilrettelægge og afvikle faglig sparring i de fem teams. 
  • lægge de faglige spor og sætte retningen i tæt samarbejde med afdelingsleder.
  • have fokus på fagligheden i personalegruppen og vide, hvordan denne bedst muligt kan komme i spil.
  • have fingeren på pulsen og kunne se ind i fremtiden i forhold til kompetenceløft, nye metoder og retninger inden for området.
  • samarbejde med Visitation Voksen omkring drift og borgersager, sammenhængende. borgerforløb samt kvalificere afdelingens ansvar ind i disse opgaver.
  • deltage i møder med behandlingspsykiatrien og uddannelsessteder.
  • varetage tovholderfunktionen mellem uddannelsesstederne og studerende, der skal i praktik i vores afdeling.
  • deltage i ekstern supervision for at understøtte den faglige retning og metoder. 
  • understøtte implementering af gruppeforløb og virtuel støtte.

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse og høj faglighed er fundamentale elementer, forankret i tillid og frihed under ansvar. Vores afdeling er i konstant udvikling og vi sætter en stor ære i at løse opgaverne med høj faglighed, troværdighed, kvalitet og ordentlighed.

I denne stilling vil du indgå i et tæt samarbejde med afdelingslederen, hvor du har et stort ansvar for dialoger, faglighed, drift, organisering og forløb.

Vil du vide mere
Kontakt faglig koordinator Marianne Mathiasen, marianne.mathiasen@fredericia.dk, 2251 9967 eller afdelingsleder Lena Bergmann, lena.bergmann@fredericia.dk, 2510 5598.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Tiltrædelse 1. august 2024, hvorefter du frem til 1. september 2024 vil have overlap på opgaverne sammen med den nuværende koordinator i tæt samarbejde med afdelingslederen.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 3. juni 2024 og 2. samtalerunde 6. juni 2024.

Ansøgningsfrist
28. maj 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

1. samtalerunde 03-06-2024 
2. samtalerunde 06-06-2024

Kontaktoplysninger:

Faglig koordinator
Marianne Mathiasen
2251 9967
marianne.mathiasen@fredericia.dk
 

Afdelingsleder
Lena Bergmann 
2510 5598
lena.bergmann@fredericia.dk

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Faglig koordinator
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: 01-08-2024
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • En del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største marine naturpark - med masser af oplevelser over, under og ved vandet.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt Fredericia Kommunes tilflytterservice på tilflytter@fredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk