Ønsker du at arbejde med kvalitet, og udvikling i tæt samarbejde med ledelsen, vores faglige konsulent og børne-ungerådgiverne i afdelingen?
Kan du omsætte fælles ambitioner til praksis, tænke ud af boksen og skabe hjælpsomme løsninger i den bedste praksis, så vi understøtter det gode hverdagsliv for børn, unge og deres familier?
Ønsker du at have en central rolle på tværs af teams i afdelingen, og skabe fælles retning bl.a. omkring samarbejdet med vores børn og ungeudvalg? Og generelt samarbejde med andre kommunale områder?
Så er du heldig - vi søger nemlig en faglig konsulent til Familieafdelingen - meget gerne med erfaring i at sikre gældende lovgivning og praksis.
Du har en oprigtig interesse i den røde tråd i familiernes forløb. Vi ønsker altid, at de børn, unge og familier vi er i kontakt med i Familieafdelingen føler sig reelt inddraget, og at de mærker, at vores praksis giver dem mulighed for indflydelse og medbestemmelse i eget liv.
Vi vægter i særlig grad, at du
Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen består af 72 ansatte fordelt på 5 teams. I afdelingen er der fire teamledere, tre faglige koordinatorer og to faglige konsulenter, hvoraf du bliver den ene.
Vores kerneopgave:
Familieafdelingen understøtter ved hjælp af tidlig indsats, helhedsorienteret koordinering og reel inddragelse et sammenhængende forløb, der støtter op om børn, unge og deres familier i særligt sårbare livssituationer.
Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af forældrene, børn og unge skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle forældre, børn og unge er kloge i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse.
Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor vil vi arbejde aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
Vi tilbyder
Vil du vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte Leder af Familieafdelingen, Linette Brix Jessen på tlf.61 92 92 93. Træffes Linette ikke, så send gerne en sms, så vender hun tilbage.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid.
Tiltrædelse senest 1. februar 2027.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 7. december 2026, så reserver gerne datoen.
Send din ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
30. november 2026.