Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til vores fritidstilbud og skole på Fjordbakkeskolen, afdeling Skærbæk.
Du kan være erfaren eller ny på området – det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for børn og bidrage til et stærkt fællesskab.
Uanset din profil er det afgørende, at du har mod på livet og lyst til at gøre en forskel for vores børn på Fjordbakkeskolen.
Du vil primært være tilknyttet vores SFO samt skole, hvor du indgår i årgangsteamet på 1. årgang. I skoleåret 2026/2027 vil du desuden være tilknyttet ”Børn på vej i skole” fra 1. april og frem til sommerferien.
Du skal indgå i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde på tværs af fritid og undervisning med både pædagoger og lærere.
Om skolen
Fjordbakkeskolen er en velfungerende distriktsskole beliggende i den vestlige del af Fredericia Kommune. Skolen består af afdeling Skærbæk med elever fra 0.-6. klasse samt afdeling Taulov med elever fra 0.-9. klasse.
Hos os bliver du en del af et engageret medarbejderteam, hvor samarbejde, sparring og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for fællesskabet.
Læs mere om Fjordbakkeskolen på www.Fjordbakkeskolen.aula.dk og følg os og vores mange spændende tiltag på vores Facebookside: Fjordbakkedistriktet
Vil du vide mere, eller besøge os, er du velkommen til at kontakte:
Fritidsleder Mikael Friis 30114017
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. august, 2026.
Ansættelsessamtaler
29. juni 2026 fra kl. 16:00.
Samtalerne afholdes på den angivne dato. Det er derfor vigtigt, at du kan afsætte denne dag.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
24. juni 2026.
29/06/2026
Samtalerne afholdes på den angivne dato. Det er derfor vigtigt, at du kan afsætte denne dag.
Fritidsleder Mikael Friis
30114017
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt