Dedikeret og faglig dygtig pædagog til vores helt nyetableret børnehus Engblomsten

Vi skal desværre sige farvel til en af vores dygtige pædagoger, da hun har søgt nye udfordringer. I den forbindelse søger vi en ny kollega, som har mod på at være med til at skabe fundamentet for vores nyåbnede børnehus, Engblomsten. 

Børnehuset Engblomsten 
Har en unik beliggenhed mellem Madsbyparken, skoven, idrætscenteret, sø, å og fodboldbaner - alt sammen i gåafstand.  

Børnehuset Engblomsten er meget mere end en almindelig daginstitution. Vores institution er designet med fokus på bæredygtighed, pædagogisk innovation og børns trivsel. Huset er bygget op i 4 baser, med aldersgrupper 0-6 år, hvor børnene trygt kan færdes i mindre børnefælleskab eller begive sig ud i hjertet omkring køkkenet. Den ene base indeholder personalefaciliteter og god plads til møder og forberedelse. Vi ønsker, at vores forældre og tværfaglige samarbejdspartnere er en naturlig del af dagligdagen, så der er plads til uformelle og forebyggende dialoger. På sigt kan huset også anvendes som kulturhus.

Engblomsten er bygget op omkring de seks læreplanstemaer - både inde og ude - hvor de fysiske rum afspejler den pædagogik, der anvendes i dagligdagen. Der er sammenhæng mellem ude- og inde rummet. 

Hos Engblomsten tror vi på, at hvert barn er unikt og fortjener at blive mødt med respekt og omsorg. Vores dygtige og engagerede personale arbejder hver dag på at skabe en varm og inkluderende atmosfære, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi lægger vægt på at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling gennem nærvær samt spændende aktiviteter og projekter. 

Vi kan I Engblomsten tilbyde et miljø hvor

  • Vi vægter det gode arbejdsmiljø 
  • Vi har fokus på voksen/barn relationer, barn - barn - relationer og sociale kompetencer 
  • Vi vægter forældresamarbejde højt til gavn for børnene 
  • Vi fokuserer konstant på at udvikle praksis - blandt andet gennem faglig sparring i personalegruppe i strukturerede sessioner samt i hverdagen 
  • Du vil opleve inddragelse i egne opgaver samt i forandringsprocesser 
  • Alle pædagoger får tid til andet arbejde gennem Årsnorm, så man kan have fokus på kerneopgaven med børnene når denne tid er afsat. 

Vi forventer, at du 

  • brænder for at gøre en forskel hver dag for børnene 
  • tager udgangspunkt i børnene med en faglig og professionel vinkel 
  • er engageret, anerkendende, og loyal overfor fælles aftaler 
  • er nysgerrig og undrende overfor de ting du oplever i hverdagen på en positiv og anerkendende måde 
  • er god til relations arbejde og arbejder ud fra et børneperspektiv 
  • Er god til at tage ledelse på børnefællesskaberne.

Vi søger nu en passioneret og dedikeret pædagog, der ønsker at være en del af vores team og bidrage til at forme fremtiden for vores børn. Hvis du brænder for pædagogik og ønsker at arbejde i en institution, hvor der er plads til kreativitet og faglig udvikling, så er Engblomsten det rette sted for dig. 

Bliv en del af vores rejse og vær med til at skabe en forskel i børns liv!   

Vil du vide mere
Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere, så tøv ikke med at kontakte vores pædagogiske leder Camilla, 2210 7014. 

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Stillingen er fuldtid og med start 1. oktober eller snarest derefter.
 
Ansættelsessamtaler 
Afholdes mandag d. 25. august 2025 i tidsrummet 16.00 – 20.00.

 Send ansøgning online 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist  
20. august 2025 kl. 12.00. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

25-08-20025

Kontaktoplysninger:

Pædagogiske leder
Camilla Smedegaard Rønnow
2210 7014

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01-10-2025 eller snarest derefter
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk