Dagplejere til Fredericia Kommune

Har du lyst til at arbejde i eget hjem og få en særlig betydning for de mindste børn i Fredericia?
Dagplejen i Fredericia søger dagplejere til henholdsvis Taulov/Skærbæk, Erritsø/Snoghøj og evt. Ullerup Bæk/Vestbyen afhængigt at bopæl. 

Om stillingen
Din daglige arbejdsdag er som udgangspunkt i eget hjem, hvor du – i tæt samspil med dagplejekonsulenten - skaber rammerne for din og børnenes hverdag. Du får derfor rig mulighed for selvstændigt at tilrettelægge din pædagogiske praksis og daglige rutiner. 

Arbejdstiden er i som udgangspunktet 48 timer om ugen og afhænger af det pasningsmodul, du varetager. 

En dag om ugen deltager du i heldagslegstue sammen med dit faste legestueteam. Her planlægger I i fællesskab pædagogiske aktiviteter, udviklingsforløb og forskellige arrangementer - som f.eks. fastelavn, Dagplejens Dag.

I legestuen er der er mulighed for faglig sparring med både kollegaer og dagplejekonsulenter. Du vil også kunne deltage i faglige oplæg og praksisnære, kompetenceudviklende forløb i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere. 

Om Dagplejen
Dagplejen i Fredericia er byens største dagtilbud, fordelt på mange “hjemme-matrikler” og fire legestuelokationer rundt omkring i Fredericia Kommune. Vi har pt. omkring 200 børn, 58 dagplejere, tre dagplejekonsulenter og en dagplejeleder

I Dagplejen arbejder vi målrettet på at skabe trygge og genkendelige rammer for børnene – også når deres faste dagplejer er fraværende. Vil tilstræber, at børnene kender deres gæsteplejere gennem systematisk gæsteplacering, relationsskabende praksis i legestuen og ved, at dagplejerne besøger hinanden i det omfang det lader sig gøre.

Vi søger dig, som  

  • Brænder for vores kerneopgave: At sikre trivsel, udvikling og læring for kommunens yngste børn.  
  • Har lyst til at arbejde i eget hjem, hvor du har høj grad af indflydelse, samtidig med du i tæt samarbejde med din nærmeste dagplejekonsulent skaber et trygt og udviklende læringsmiljø med plads til fordybelse og nærvær for en lille børnegruppe. 
  • Er engageret og tager medansvar for egen faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde. 
  • Er robust - både fysisk og psykisk- og formår at arbejde selvstændigt med udgangspunkt i børneperspektivet. 
  • Deltager aktivt i legestueteamet og gæsteplacering af kollegaers børn. 
  • Har erfaring i at arbejde med børn (ikke et krav, men en fordel)  
  • Har evne og vilje til at indgå i åbent, gensidigt og anerkende samarbejde med forældre, kollegaer, dagplejekonsulenter, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse.
  • Bidrager til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø – vi har alle et fælles ansvar.  
  • Er loyal over for Dagplejen som arbejdsplads og kan se sig selv arbejde med afsæt i Dagplejens værdigrundlag, som bygger på:   
    • Børneperspektivet 
    • Psykologisk tryghed 
    • Trivsel 
    • Omsorg 
    • Kommunikation 

Hvad kan vi tilbyde?

  • En varieret arbejdsdag med høj grad af selvbestemmelse i planlægningen af din hverdag. 
  • En fælles faglig indsats for at lykkes med vores kerneopgave: at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn.
  • Et tæt og højt prioriteret samarbejde med forældre, som aktivt har tilvalgt dagplejen som pasningstilbud.
  • En engageret personalegruppe med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi brænder for at skabe de bedste betingelser for både børn og hinanden.
  • Tæt tilknytning til en dagplejekonsulent, som tilbyder løbende sparring, støtte og pædagogisk udvikling.
  • En arbejdsplads med stor opmærksomhed på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, hvor der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv, også selvom arbejdet hovedsageligt foregår i dit eget hjem. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte:

  • Leder af dagpleje Lone Heyk: 61929326.
  • Dagplejekonsulent Taulov/Skærbæk, Susanne Albertsen: 20835761.
  • Dagplejekonsulent Erritsø/Snoghøj og Ullerupbæk, Pernille Knudsen: 41731937.

Se også Dagplejens hjemmeside: https://www.fredericia.dk/da/borger/familie-boern-unge/dagtilbud-0-5-aar/dagplejen

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 24. september 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
16. september 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

24/09/2025

Kontaktoplysninger:

Leder af Dagplejen
Lone Heyk: 61929326
 

Dagplejekonsulent 
Taulov/Skærbæk 
Susanne Albertsen: 20835761
 

Dagplejekonsulent
Erritsø/Snoghøj og Ullerupbæk
Pernille Knudsen: 41731937

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Dagplejer
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk