Er du klar til at udfordre dig selv – både fagligt og personligt – gennem meningsfulde og spændende opgaver?
Vil du gøre en forskel for unge og deres familier i udfordrende eller udsatte positioner – og være en hjælpsom og støttende samarbejdspartner?
Er du den kollega, som andre glæder sig til at møde ind til?
Så er du heldig!
Familieafdelingens Ungeteam står over for en opnormering, og derfor søger vi fire børne- og ungerådgivere til faste stillinger.
Fagligt engagement og kollegialt fællesskab i fokus
Som en del af Ungeteamet forventer vi, at du kan se dig selv i følgende to udsagn:
Det faglige:
Arbejdet skal altid være drevet af inddragelse og dokumentation – vi skal vide, hvad de unge selv mener, og hvad der er vigtigt for dem. De skal kende baggrunden og formålet med vores beslutninger. Sagerne skal være overskuelige, opdaterede og indeholde faglige vurderinger for alle sagsskridt.
Det sociale/kollegiale:
Vi er et arbejdsfællesskab der vil hinanden det bedste – vi møder op og bidrager til både en god opgaveløsning og en positiv stemning på tværs af gruppen. Vi er opsøgende, også når vi er i tvivl, og vi hjælper altid hinanden.
Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen består af 45 rådgivere, en leder, fire teamledere og en faglig konsulent.
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Arbejdet tager afsæt i Barnets Lov og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.
Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af både den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle unge er kloge i eget liv, og har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles.
Vores arbejde bygger på en overbevisning om, at den professionelle relationskompetence er fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt.
Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse, som hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
Vil du vide mere
Kontakt teamleder, Steffen Bøgskov, 22 10 88 65.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt,
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om fire fuldtidsstillinger.
Tiltrædelse 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 27. oktober 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk 23. oktober efter kl. 12.00.
Send din ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
23. oktober 2025, kl. 12.00.